Lesbisk par overfaldet i bus: Politiet har frigivet video

Tre teenage-drenge har tilstået det voldsomme overfald

Se det voldsomme overfald af det lesbiske par i en bus i London.(Video: Metropolitan Police)

Et billede af et lesbisk par, der var blevet seksuelt chikaneret og gennembanket i en dobbeltdækkerbus i London gik i starten af juni måned verden rundt, da parret lagde de blodige billeder ud på de sociale medier.

Nu er der kommet endnu mere dokumentation i sagen, fordi politiet i London i dag har frigivet en video, der viser en flok teenage-drenges voldsomme overfald på det lesbiske par, 28-årige Melania Geymonat og hendes kæreste Christine Hannigan.

Offentliggørelsen af videoen sker samtidigt som den første dag i retssagen, der startede tidligere i dag, hvor tre unge teenage-drenge har tilstået overfaldet på det lesbiske par, der også fik stjålet en taske og en pung.

Det skriver flere medier heriblandt BBC, Independent og Metro

Melania og Christine blev dybt rystede i forbindelse med det fuldstændigt uprovokerede overfald i bussen i London. (Foto: Linda Nylind/The Guardian)
Melania og Christine blev dybt rystede i forbindelse med det fuldstændigt uprovokerede overfald i bussen i London. (Foto: Linda Nylind/The Guardian)
 

Det modbydelige overfald skete den 30. maj. Melania Geymonat, der bor i Bishop's Storford i Hertfordshire, har tidligere fortalt til medierne, at  hun sad foran i bussen på øverste dæk i en dobbeltdækkerbus, fordi de ville nyde udsigten. I forbindelse med busturen blev det lesbiske par dog pludselig tilsvinet verbalt af en gruppe unge mænd, der ville have, at det lesbiske par kyssede hinanden. De unge mænd lavede også seksuelle bevægelser, mens de råbte grove fornærmelser mod parret.

Det hele udviklede sig pludselig til et voldsorgie, hvor de to kvinder blev udsat for grov vold af drengene og fik frastjålet en taske og en pung samt et kreditkort og en mobiltelefon. Drengene er i øvrigt 15, 16 og 17 år gamle. To af teenagerne har også tilstået, at de har stjålet diverse ting fra det lesbiske par.

Anklager Saira Khan fortalte i dag i retten, at teenage-drengene spillede forskellige roller i den ni minutter lange episode på bussen, der førte til en brækket næse for den 28-årige Melania Geymonat, der oprindeligt er fra Uruguay. Hendes kæreste Christine fra USA fik også skader i ansigtet.  Begge kvinder blev efterfølgende behandlet for deres skader på et hospital.

Mandy Mc. Gregor, der er chef for Transport-politiet i London siger følgende i forbindelse med sagen:

- Dette sygelige overfald er fuldstændigt uacceptabelt. Homofobiske overgreb er en had-forbrydelse. Og det vil på ingen måde blive accepteret af os. Alle vores passagerer har retten til at rejse uden frygt for hverken verbale eller fysiske angreb.'

Der vil blive afsagt dom i sagen den 23. december for de tre drenge, der allerede har erklæret sig skyldige.

Dette billede gik verden rundt i dagene efter det brutale overfald i bussen. (Foto: Privatfoto)
Dette billede gik verden rundt i dagene efter det brutale overfald i bussen. (Foto: Privatfoto)
 

1 af 2 Dette billede gik verden rundt i dagene efter det brutale overfald i bussen. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Melania Geymonat og hendes kæreste Christine blev seksuelt chikaneret og udsat for vold i bussen. (Foto: Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere