Lettelse hos Betinas drabsmand: Slipper for hårdere dom

Østre Landsret har onsdag fældet dom over den 30-årige mand, der forrige år dræbte Betina Emilie Jensen med 29 knivstik i en lejlighed på Amager

Betina Emilie Jensen (tv) blev dræbt af Kasper Weilby (th) i november forrige år. (Privatfotos)
Betina Emilie Jensen (tv) blev dræbt af Kasper Weilby (th) i november forrige år. (Privatfotos)

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): 30-årige Kasper Weilby, der i november 2014 dræbte Betina Emilie Jensen med 29 knivstik, skal 12 år i fængsel.

Det har Østre Landsret netop besluttet, og dermed bliver dommen fra Københavns Byret stadfæstet.

Anklagemyndigheden havde ellers anket dommen med håb om at få Kasper Weilby, som anklageren betegnede som 'eksplosiv og farlig', idømt forvaring, som er en af Danmarks hårdeste straffe, fordi den er på ubestemt tid.

Kun landets farligste forbrydere, der er til fare for andre på fri fod, idømmes en forvaringsdom.

Betina Emilie Jensen mistede allerede som teenager sin mor. (Privatfoto) Krimi 'Drenge-Betina' og hendes drabsmand: Alt om mordet på Danmarks kvindelige Van Damme

Lettet og smilende
Forsvareren havde omvendt plæderet for en straf på maksimalt ni års fængsel, fordi det ikke kunne udelukkes, at Betina Emilie Jensen, af bekendte kaldet 'Drenge-Betina', selv havde kastet det første slag under konfrontationen mellem de to.

Stridigheden på et toilet i en lejlighed på Amager førte til, at Kasper Weilby af to omgange stak 39-årige Betina Emilie Jensen 29 gange, mens hendes veninder så hjælpeløst til.

Kasper Weilby modtog dommen med stor lettelse og sendte både smil og en triumferende arm i retning af syv kammerater, som havde taget plads på tilhørerrækkerne. Her var der også tydelig lettelse af spore, og da den dømte drabsmand blev ført ud, sagde en af vennerne opmuntrende: 'Vi støtter dig'.

I byretten beskrev Kasper Weilby, hvordan en forvaringsdom i hans øjne var det samme som dødsstraf.

Se også: 'Drenge-Betinas' drabsmand vil have mildere straf

Ville snakke ud
Drabet på Betina Emilie Jensen skete 26. november 2014, hvor den 39-årige tidligere thaibokser befandt sig i en lejlighed på Hjulmagerstien på Amager sammen med nogle veninder.

Det var Betina selv, der fik lokket Kasper Weilby og hans kæreste til lejligheden, fordi de to gennem længere tid haft en kontrovers, som hun gerne ville have snakket ud. Det var i hvert fald den forklaring, hun kom med til sine veninder forud for knivstikkeriet.

Striden mellem de to bundede angiveligt i, at den 30-årige Weilby havde kaldt Betina Emilie Jensen for en stikker, fordi hun havde udtalt sig i retten i forbindelse med en anden sag 1,5 år før - en sag mod en mand, der blev dømt for drabsforsøg mod den 39-årige kvinde.

Da Betina Emilie Jensen sidste år blev udsat for drabsforsøg, boede hun i en toværelses lejlighed på 62 kvadratmeter. Det ene værelse havde hun udlejet til en studerende, som dog ikke var hjemme på gerningstidspunktet. Privatfoto Krimi Dømt for drabsforsøg på Betina: ’Hun overfaldt mig’

Brød kriminelt kodeks
- Når man færdes i vores miljø, taler man ikke med politiet, man udtaler sig ikke i retten, og man stikker ikke sine venner. Det førte Betina sig også frem på, men da retssagen mod KA kørte, udtalte hun sig for fuld knald. Hun brød de kriminelles kodeks, forklarede Weilby i byretten i september sidste år.

Den 30-årige mand, der færdedes i det kriminelle miljø omkring Christiania, erkendte fra starten, at det var ham, der førte kniven, men påstod samtidig, at det var hans eneste mulighed for at slippe levende ud af den situation, han endte i, da han kom til lejligheden på Hjulmagerstien. I følge kilder er den mand, der først forsøgte at dræbe Betina, vred over, at hun vidnede mod ham og sagsøgte ham for en større sum penge (Privatfoto) Plus Dømt og drabssigtet afsonede sammen

Den forklaring købte hverken by- eller landsretten.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere