Levakovic-brødre smides endegyldigt ud

To kriminelle brødre fra Levakovic-klanen er netop blevet endegyldigt udvist fra Danmark. Bydende nødvendigt, sagde dommer

Hør, hvad dommeren sagde i retten, her.

De to vanekriminelle brødre Django og Stefano Levakovic skal, når de har afsonet deres fængselsstraf for et groft hjemmerøveri, endegyldigt udvises af Danmark.

Det har Højesteret netop besluttet for Djangos vedkommende, og dermed stadfæstes dommen fra Københavns Byret og Østre Landsret i 2013 og 2014, hvor brødrene fra den berygtede romafamilie ud over udvisningen fik lange fængselsstraffe.

Stefano Levakovic havde oprindeligt også taget sagen til Højesteret, men han har opgivet anken kort før den endelige dom.

- Udvisningen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, fordi kriminaliteten ofte er rettet mod ældre borgere i eget hjem, læste dommeren op i Højesteret.

Sigøjnerbossen Gimi og sønnen Santino er begge på kontanthjælp, men her fører de sig frem under et besøg på Casino i København. (Privatfoto) Krimi Det viste TV2 ikke i Levakovic-dokumentar: Sigøjner-bossens søn trampede mand i hovedet

30 domme på cv'et
Højesteret slog fast, at Django Levakovic har fået 30 domme, siden han første gang blev dømt i en alder af 15 år. Han har i alt siddet 12 år bag tremmer ud af de omkring 20 års fængsel, som han er idømt.

De tidligere domme omfattede blandt andet røverier, grov vold og tyverier, og en række af røveri- og tyveriforholdene var begået over for ældre mennesker i deres hjem.

Django Levakovic havde aldrig haft forbindelse til det danske arbejdsmarked og havde i hele sit voksenliv modtaget kontanthjælp.

I byretten fiik Django Levakovic, 41, fem års fængsel, og Stefano Levakovic, 51, fik fire år og 11 måneder.

Krimi Lovede bod og bedring på TV2: Dømt for at trampe mand i hovedet

Stjal 2000 kroner
Med dagens dom, der netop er blevet læst op i Højesteret, sættes der et endegyldigt punktum i den langstrakte sag, der går tilbage til august 2012, hvor de to brødre uden for en kiosk på Amager frarøvede 77-årige PK en pung med 2000 kroner og 100 euro.

Se også: Gangsterboss om ti fængslede Levakovic'er: Ikke mit ansvar

Dagen efter røveriet troppede Django og Stefano op hjemme hos den ældre og svagelige mand og fik adgang til hans lejlighed ved at udgive sig for at være fra politiet.

De splittede mandens lejlighed ad, væltede bøger ned fra reoler og skar puder op for at finde flere penge. Dog uden at finde noget. Imens sad den ældre og hjælpeløse mand og fulgte med i, at hans lejlighed blev raseret. Da han på et tidspunkt rejste sig for at råbe om hjælp, blev han ført tilbage til stuen med et hårdt greb i armen.

112 - 27. mar. 2015 - kl. 20:29 Sigøjner-boss vil have nyt navn: Her er nomineringerne

Politiet blev tilkaldt af en nabo, og da de bankede på døren, sprang Django ud af vinduet og flygtede, mens Stefano blev anholdt. Django blev anholdt kort efter.

Manglende integration
De to brødre har begge statsborgerskab fra Kroatien, hvor de skal sendes til efter endt afsoning. De er dog vokset op i Danmark, og deres tilhørsforhold til Kroatien er nærmest ikke-eksisterende. Ingen af de to brødre var i dag mødt op i retten.

Højesteret fastslog, at grovheden og omfanget af hans tidligere kriminalitet, hans manglende integration i det danske samfund kunne udvises.

Samtidig har han ifølge Højesteret i kraft af den udviste bror en vis tilknytning til Kroatien.

De er heller ikke de første fra den vanekriminelle familie, der er havnet i en udvisningssag efter mange kriminelle forhold.

112 - 25. mar. 2015 - kl. 21:17 Gimi vil af med Levakovic - hvad skal han hedde?

I 2013 blev deres nevø Jura Levakovic udvist for bestandig til Kroatien for et hjemmerøveri, og i februar i år var det en anden nevø, Alpacino Petrovic, der blev udvist i 12 år for at have kørt vanvidskørsel gennem København, mens han var påvirket af hash og heroin.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra anklageren og forsvarerne i Django og Stefanos sag.

Dansk politik - 24. mar. 2015 - kl. 20:41 TV: Justitsministeren og DF i heftig debat om Levakovic

Gimi Levakovic besøgte tidligere på året Ekstra Bladet i programmet Frontalt. Se, hvordan det gik her. 

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen