Lig af fuldt påklædt mand identificeret

En 40-årig polsk statsborger blev tirsdag morgen fundet død i vandkanten. Det er uvist, hvad der er sket ham.

En livløs mand blev tirsdag morgen fundet i vandkanten syd for flådestationen i Frederikshavn. 

Efter fundet hastede en lægehelikopter til stedet, men mandens liv stod ikke til at redde. Lægen erklærede ham død på stedet.

Politiet har dagen igennem arbejdet på at identificere manden, og det er lykkedes tirsdag aften.

- Der er tale om en 40-årig polsk statsborger. Hans pårørende er blevet underrettet, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Tirsdag aften kan politiet ikke sige noget om, hvordan den 40-årige er havnet i vandet. Det kan et ligsyn onsdag måske kaste lys over, men ifølge vagtchefen tyder intet på, at han er offer for en forbrydelse.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere