Lig fundet i buskads ved idrætsklub

Københavns Vestegns Politi har hele eftermiddagen og aftenen arbejdet ved Svanholm Cricketklub i Brøndby, hvor hundelufter har fundet skeletteret lig

Sidst på aftenen er politiet ved at være færdige med de tekniske undersøgelser på stedet. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et skeletteret lig med tøj på er fredag blevet fundet af en hundelufter ved Svanholm Cricketklub i Brøndby.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Lars Jørgensen til Ekstra Bladet.

Fundet blev anmeldt klokken 15.35. Siden har stedet været spærret af, og retsmedicinere og kriminalteknikere har arbejdet på stedet, oplyser vagtchefen.

Ifølge de første undersøgelser på stedet er der intet, der tyder på en forbrydelse. Liget er blevet fundet ved et buskads på et sted, hvor der stort set kun er aktivitet, når cricket spilles. Nemlig i sommerhalvåret.

- Det er stort set alene et skelet, vi har fundet. Vi har en idé om, hvor længe liget har ligget der, siger Lars Jørgensen.

Politiet var sidst på aftenen ved at pakke sammen. Et meget stort område ved cricketklubben var spærret af i flere timer. Foto: Kenneth Meyer
Politiet var sidst på aftenen ved at pakke sammen. Et meget stort område ved cricketklubben var spærret af i flere timer. Foto: Kenneth Meyer
 

- Når det ikke er blevet fundet før, skyldes det formentlig, at der ikke kommer mange, når der ikke spilles cricket. Det er ved en cricketklub, siger Lars Jørgensen videre.

Politiet har en idé om, hvem den pågældende er. Der er blevet fundet effekter, som kan antyde, hvem der er tale om. Men politiet ønsker ikke at konkludere noget, før der er foretaget endelig identifikation. Det vil ske ved tekniske undersøgelser. Blandt andet ved at tjekke tandoplysninger.

Lars Jørgensen fortæller, at det også er for tidligt at fortælle, om der er tale om en mand eller en kvinde.

- Vi vil gerne være helt sikre, før vi nævner køn. Der er også pårørende, som skal underrettes, siger vagtchefen.

Sidst på aftenen er politiet ved at være færdige med de tekniske undersøgelser på stedet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere