Lig på skrotplads er 39-årig mand

Obduktion skal fastslå dødsårsag på hjemløs nordjyde, hvis lig onsdag blev fundet på affaldsanlæg i Nørresundby

Liget af den 39-årige mand blev fundet kort efter kl. 10 i et papdepot i en sorteringshal på affaldsanlægget lidt nord for Aalborg. Politiet afspærrede straks efter et stort område omkring stedet. (Foto: René Schütze)
Liget af den 39-årige mand blev fundet kort efter kl. 10 i et papdepot i en sorteringshal på affaldsanlægget lidt nord for Aalborg. Politiet afspærrede straks efter et stort område omkring stedet. (Foto: René Schütze)

Det var en 39-årig nordjysk mand med rødder i Hjørring, som i formiddags blev fundet død under mistænkelige omstændigheder på en skrotplads ved Engholmen i Nørresundby.

I følge vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi har det ikke umiddelbart været muligt at fastslå en dødsårsag ved den retsmedicinske undersøgelse på findestedet, som er et papdepot i en sorteringshal.

- Vi håber at komme nærmere en dødsårsag ved en obduktion, som finder sted i morgen, torsdag, siger Frank Olsen.

Den døde er kendt som hjemløs i Aalborg-området, og han er også kendt af politiet for forskellige lovovertrædelser, siger Frank Olsen.

De pårørende er underettet.

Talstærkt politi er sendt til metalskrotpladsen på Engholmen i Nørresundby, hvor medarbejdere i formiddag har fundet et lig. (Foto: René Schütze) 112 - 3. okt. 2018 - kl. 11:33 Mystisk ligfund på skrotplads

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere