Lig skal identificeres ved tandkort

Først fredag står det med sikkerhed klart, hvem der er den omkomne mand, som blev fundet i Storå ved Holstebro

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Først i løbet af fredag vil politiet i Holstebro med sikkerhed have identificeret den person, som tidligt torsdag morgen blev fundet druknet i Storå.

Det var en lystfisker, som gjorde fundet.

Liget har ikke umiddelbart været til at identificere.

- Vi skal have den omkomne person identificeret gennem tandkort. Før det er sket, ønsker vi ikke at udtale os nærmere om, hvem den fundne kan være.

- Vi har naturligvis en formodning. Men vi vil være helt sikre, før vi melder noget ud, siger Allan Laustsen fra lokalpolitiet i Holstebro til Ekstra Bladet.

Det var en lystfisker, der var ude at fiske efter laks i Storå, der opdagede personen flyde i overfladen.

Alarmerede politiet
Lakse-sæsonen er netop gået i gang og derfor er der mange lystfiskere netop i dag.

Lystfiskeren alarmerede omgående politiet og kort efter var liget af den omkomne mand bjærget op af åen.

Den omkomne blev fundet ved Idomlundvej, hvor Storåen slår et 180 graders sving.

Der er skrænter ned til åen. Træer hænger ud over en del af åen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere