Lige nu: Brændende bil afspærrer delvist motorvej

En brændende bil på kørebanen spærrer alle spor i vestlige retning ved afkørsel 55 på Fynske Motorvej

Der har tirsdag morgen været flere uheld på Fynske Motorvej.

Uheldene er sket på Fynske Motorvej i vestlig retning efter afkørsel 55.

Det oplyser vagtchef i Fyns Politi Kenneth Tanquist til Ekstra Bladet.

- De er tale om to mindre uheld på motorvejen. Vi får anmeldelsen omkring klokken 7.57. Under 20 minutter senere får vi endnu en melding om et uheld på motorvejen. Her er der tale om en brændende bil, siger han og fortsætter:

- Brandvæsnet har haft svært ved at komme frem på grund af trafikken og køen, siger vagtchefen.

Han fortæller dog, at de er til stede nu, og de er i gang med slukningsarbejdet.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med ulykken.

- Men vi har afspærret for at rydde op. Der vil blive åbnet lidt om snart, men vi forventer, at der vil være en del kø. Derfor opfordrer vi folk til at finde alternative ruter.

Vejdirektoratet oplyser, at trafikken ledes af ved Aarup. Klokken 09.20 oplyser politiet, at et spor er åbent på motorvejen.

Politiet oplyser på Twitter, at der har været et nyt uheld i østlig retning denne gang. Uheldet er sket ved afkørsel 56, og to vognbaner er farbare.

Opdateres...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere