Lige nu: Massiv kø på motorvej efter uheld

Myldretiden byder på kødannelse på Motorring 3

Der er lige nu massiv kødannelse på Motorring 3, som giver forlænget rejsetid for de mange danskere, der er på vej hjem fra arbejde.

Det skyldes, at der eftermiddagen igennem har været indtil flere uheld på strækningen, som har givet problemer i myldretidstrafikken.

Senest har der været et uheld i nordgående retning lige før frakørsel 20, som i en periode betød, at der kun var ét spor farbart.

Der er dog siden blevet ryddet op på stedet, men man må stadig forvente forlænget rejsetid på stedet. Køen er dog stille og roligt under afvikling.