Lige nu om Betina-drabssag: Her er dommen

Dræbt sosu-assistents kæreste idømt 12 års fængsel for det voldsomme drab på Møn i 2017

I programmet 'Blå Blink' kigger Ekstra Bladet nærmere på sagen. Få en forsmag her eller se hele programmet i Ekstra Bladet +Play.

Den afdøde sosu-assistent Betina Olsens kæreste er netop nu ved et nævningeting i Retten i Nykøbing Falster blevet idømt 12 års fængsel for drabet på den 34-årige kvinde.

Den dømte polske statsborger er samtidig blev udvist af Danmark for bestandig.

Den nu 29-årige håndværker er ud over dommen for at have dræbt Betina Olsen ved en kombination af kvælning med en snøre og stump vold mod hendes hoved også dømt for at usømmelig omgang med lig.

Drabet skete omkring 13. november 2017 i forbindelse med et skænderi, da parret kørte en tur på Møn. Han undlod efter hendes død at slå alarm.

Uligevægtig og voldelig
Den dømte gemte efterfølgende Betina Olsens lig i to madrasser, tæpper, et lagen og en sandsæk, som blev skjult under et bordtennisbord på en repos foran hendes lejlighed på første sal i en landsby øst for Stege.

Betina Olsens kæreste har under retssagen nægtet sig skyldig. Han har fastholdt, at hun fik de 97 skader på kroppen, som fremgår af obduktions-rapporten, i forbindelse med en voldsom trafikulykke.

Den udlægning hænger efter nævningetingets mening ikke sammen med en bilinspektørs og en retsobducents undersøgelser i sagen.

Retten har også lagt vægt på parrets færden før gerningstidspunktet, fund på gerningsstedet og en række vidneudsagn, som alle entydigt har stemplet den dømte som voldelig, uligevægtig, følelseskold og truende over for sin kæreste.

Forsvareren, Rune Wiborg, ankede på stedet dommen med påstand om frifindelse og subsidiært en mildere strafudmåling.

Fortsættes ... 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere