Lige nu: Politi i stor aktion

Københavns Politi er onsdag morgen i færd med en aktion på Nørrebro i København

Foto: Mikkel Stener
Foto: Mikkel Stener

Opdatering: Politiet har nu oplyst, at de har anholdt 25 personer. Læs mere her.

Københavns Politi er tidligt onsdag morgen i gang med en aktion mod kollektivet BumZen på Baldersgade på Nørrebro.

Det bekræfter Mads Jensen, kommunikationschef hos Københavns Politi overfor Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at vi er i gang med en aktion, men mere kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt. Vi melder mere ud senere, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger startede aktionen omkring klokken 6 onsdag morgen.

Et stort stykke af Baldersgade er blevet afspærret i forbindelse med aktionen. Angiveligt tiltvang politiet sig adgang ved hjælp af vinkelslibere og motorsave.

Foto: Mikkel Stener
Foto: Mikkel Stener
 

Foruden et stort antal betjente, er der også en del tjenestehunde på stedet.

BumZen fungerer ud over kollektiv som café og undergrundsscene for hvad der betragtes som venstreradikale grupperinger.

Huset blev i 1986 besat, hvorefter der blev etableret kollektiver, men en fond købte siden huset, så det blev legaliseret.

Bygningen blev blandt andet ransaget i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i 2007.

Ekstra Bladet følger sagen...