Lige nu: Politi til stede ved amerikansk ambassade

Københavns Politi er lige nu til stede på Dag Hammerskjölds Alle, hvor den amerikanske ambassade ligger

Politiet afspærrede et stort område foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København. Afspærringen er dog ophævet igen TV: Kenneth Meyer

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdateret klokken 13.58: Politiet ophæver afspærringen igen ved den amerikanske ambassade. EOD har nu undersøgte en pakke og efter gennemgang kan det fastslås, at pakken ikke indeholdt noget mistænkeligt.

--------------------

Politiet er lige nu til stede ved den amerikanske ambassade på Dag Hammerskjölds Alle på Østerbro, hvor man er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold.

Det bekræfter vagtcheft ved Københavns Politi Henrik Noll overfor Ekstra Bladet.

- Vi er lige nu i gang med at undersøge et forhold. Så vi har afspærret et område omkring den amerikanske ambassade,  siger vagtchef Henrik Noll.

Han har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Området, der er afspærret, går fra Østerport Station op til Sortedamssøen.

Op til 20 politibiler er set køre mod ambassaden.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i øjeblikket på stedet og er ved at køre rullemarie ud.

Politiet fik anmeldelsen omkring klokken 11.00 og klokken 14.00 var afspærringen ophævet. Politiet fandt ikke noget mistænkeligt i pakken.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)