Lige nu: Politiaktion ved kolonihaveforeninger

Flere politibiler er til stede ved to kolonihaveforeninger i Odense

Ifølge Fyens.dk's reporter på stedet har politiet lagt en jernring om kolonihaveforeningerne (Video: Local Eyes)

Fyns Politi er torsdag formiddag til stede ved kolonihaveforeningerne Biskorup og Martinsminde, der ligger ved Kertemindevej nord for Vollsmose i Odense.

Det oplyser kommunikationschefen i Fyns Politi, Charlotte Nyborg, til Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude, siger hun.

Se mere video på localeyes.dk

Hun ønsker ikke at oplyse, hvorfor politiet er på adressen, eller hvor stor en aktion, der er tale om.

Ifølge Fyens.dk's reporter på stedet har politiet lagt en jernring om kolonihaveforeningerne. Ifølge avisen skulle der være betjente ved alle indkørsler, og betjente med hunde står vagt langs ydersiden af kolonihaveområdet.

En beboer i kolonihaveforeningen var på vej hjem, men blev mødt af politiets afspærring omkring kolonihaveforeningen.

Han fortæller til Ekstra Bladet, at både borgere og journalister er mødt op og følger med i politiets arbejde.

- Det er et tilløbsstykke, fortæller han til Ekstra Bladet.

En anden beboer, der opholder sig i sin have inde i kolonihaveforeningen Martinsminde, fortæller, at politiet går rundt med hunde inde i haveforeningen.

- Politiet er rolige, men der er mange hunde, så der er en del larm. Politiet går rundt ved husene, og de stopper alle biler og tjekker dem.

Han fortæller også, at politiet ikke har oplyst ham om, hvorfor de er til stede.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere