LIGE NU: Politiet jagter øksemand: - Vi er til stede ved alle overfarter

Politiet er lige nu i gang med en større aktion flere steder på Sjælland

Politiet har omdirigeret trafikken og holder øje med alle nummerplader. Video: Kenneth Meyer

Politiet har spærret af på E20 Motorvejen ved Halskov. Foto: Kenneth Meyer
Politiet har spærret af på E20 Motorvejen ved Halskov. Foto: Kenneth Meyer
 

Der er i øjeblikket en menneskejagt i gang for at finde den gerningsmand, der menes at stå bag et brutalt økseoverfald på et 19-årigt par.

Politiet foretager lige nu en større aktion over hele Sjælland for at finde ham.

- Vi er i gang med at arbejde for at finde gerningsmanden, siger pressechef ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.

Det forlyder, at biler bliver stoppet på motorvejen ved Halskov?

- Vi stopper forskellige biler flere steder, lyder det fra Henrik Suhr, der ikke vil komme nærmere ind på politiaktionen.

Pressechefen afslører, at der er tale om flere steder på Sjælland

Alle overfarter bemandet
Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet klokken 19.30, at man har bemandet alle de steder, hvorfra den mistænkte gerningsmand har mulighed for at forlade Sjælland.

- Vi er til stede ved alle overfarter (på Sjælland, red.), siger pressechef Henrik Suhr.

- Det er meget stort, det her. Der bliver holdt briefinger hele tiden, fordi det er vigtigt, at alle hele tiden er opdateret, siger han til Ekstra Bladet.

Politiet har oplyst, at bemandingen er en del af en større strategi for at fange den mistænkte gerningsmand.

Holder kortene tæt
Hvor tæt, man er på at kunne anholde den mistænkte gerningsmand, kan politiet endnu ikke svare på.

- Men vi fortsætter arbejdet, siger Henrik Suhr.

Politiet har ikke en fast plan for, hvor længe de fortsat vil bevogte alle overfarter fra Sjælland.

Den beslutning tages løbende, oplyser pressechefen.

Politiet til stede ved Scandlines i Helsingør. Foto: Jan Sommer
Politiet til stede ved Scandlines i Helsingør. Foto: Jan Sommer
 

Overfaldt 19-årigt par med økse
Den mistænkte gerningsmand hedder Mohamed Abdelkader Salem Al-Tamimi, og han beskrives som 29 år gammel, 176 cm høj, mellemøstlig af udseende, mørkt hår og mørkt kortklippet fuldskæg.

Ved økseoverfaldet blev et 19-årigt par ramt af øksen i hovedet og på kroppen og kørt til Rigshospitalets traumecenter. De er uden for livsfare.

Nordsjællands Politi har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at han også er gerningsmand til det røveri, der blev begået mod Danske Bank i Ringsted mandag klokken 12.26.

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere