Lige nu: Sneskred i Italien - mindst seks dræbte

Mindst seks er omkommet, og 10 kan være gemt i snemasserne, melder lokale medier

Et sneskred i de italienske alper har kostet mindst seks personer livet. (Video: AP)

Ved du noget? Har du billeder? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Redningsarbejdere arbejder lige nu på højtryk for at finde overlevende efter et massivt sneskred i 3.000 meters højde i de italienske alper i området Arnthal, som har den lokale betegnelse 'Pusteresi-alperne' på bjerget Monte Nevoso i Sydtyrol nær grænsen til Østrig.

Det skriver lokalavisen Alto Adige og italienske La Republica.

Ti personer kan ligge begravet i snemængderne, og seks er allerede fundet dræbt. Redningsaktionen er meget vanskelig, forlyder det fra lokale redningsarbejdere.

- Vi er sjældent blevet sat til at lede en redningsaktion af dette omfang og af denne skala, siger Ansa Rafael Kostner, som er indsatsleder-guide for den alpine redningsenhed på stedet til La Republica.

Myndighederne har etableret en kommandocentral på en sportsplads for foden af bjerget, og herfra transporteres redningshunde og redningspersonale med helikopter til ulykkesstedet. (Foto: AP)
Myndighederne har etableret en kommandocentral på en sportsplads for foden af bjerget, og herfra transporteres redningshunde og redningspersonale med helikopter til ulykkesstedet. (Foto: AP)

Også udlændinge blandt ofrene
De seks dræbte er fra flere forskellige lande, nævner Alto Adige, som også fortæller, at der er flere italienere iblandt. Det skulle angiveligt ifølge flere lokale medier være fem italienere og en østriger, som er fundet dræbt. De oplysninger er imidlertid endnu ikke bekræftet fra officiel side.

En østrigsk kvinde, som blev kvæstet i snemasserne, behandles på et hospital i Brunico.

Redningshunde er fløjet til området ifølge det statslige nyhedsbureau Ansa.

- Helikopterne har problemer med at redde folk fra områder over 3.000 meters højde. Derfor flyver vi med meget lidt brændstof, og alt overflødigt udstyr er tilbage på jorden, forklarer Ansa Rafael Kostner videre.

Alto Adige nævner, at dal-området for foden af bjerget - Arnthalen - giver genlyd af sirener fra ambulancer, som kører til og fra en sportsplads, hvor helikoptere lander med både dræbte og tilskadekomne, som er blevet reddet ned fra bjerget.

En større gruppe mennesker skulle have været på vej mod toppen af bjerget, selv om der ellers var varslinger om betydelig risiko for sneskred i området.

Deres ærinde var angiveligt i samlet flok at klatre over trægrænsen i de 3.000 meters højde og videre op ad bjerget for at stå på ski ned fra toppen.

Der er svære betingelser for helikopterne, som flyver med så lille en mængde brændstof som muligt. (Foto: AP)
Der er svære betingelser for helikopterne, som flyver med så lille en mængde brændstof som muligt. (Foto: AP)

Udenrigsministeriet undersøger
Der er endnu ikke frigivet navne på hvem, der måtte være blandt gruppen af mennesker, der var på vej imod toppen af bjerget. Enkelte har ifølge lokale medier selv formået at redde sig fri af snemasserne.

De fleste er uskadte, men behandles nu for chok.

Ekstra Bladet har været i dialog med pressevagten hos Udenrigsministeriets Borgerservice, som oplyser, at man er i færd med at undersøge, om der har været danskere blandt gruppen af alpinister, som er blevet fanget i sneskredet.

Klokken 17.44 kontaktede Udenrigsministeriets pressevagt Ekstra Bladet og oplyste følgende:

- De italienske myndigheder har oplyst, at der er ikke er danske statsborgere involveret i sneskreddet i Italien, siger vagthavende i Udenrigsministeriet til Ekstra Bladet.

Det er en af de dødeligste laviner i området i årevis ifølge de italienske myndigheder.

La Republica skriver, at skredet havde en bredde på 150 meter, og at det var 300 meter langt.

Opdateres...

1 af 3 
2 af 3 Sneskredet er sket i det sydlige Tyrol på den italienske side af grænsen mellem Østrig og Italien. (Googlemaps)
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere