LIGE NU: Større politiaktion: Automatvåben og trukne pistoler - Bomberyddere på vej

Politiet er rykket ud til en situation omkring en uligevægtig person i Sorø.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Opdatering 15.57: Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har nu også rekvireret Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste til stedet. De er netop ankommet til Sorø, oplyser Ekstra Bladets reporter på stedet.

Der er lige nu stort politiopbud i Sorø, hvor betjente med pistoler og automatvåben er rykket ud til en situation med en uligevægtig person i en lejlighed på Østergade.

Politiet mødte op på adressen for at få kontakt til manden, som ikke ønskede at tale med politiet. De havde en mistanke om, at manden kunne være bevæbnet, og senere viste han sig kortvarrigt i døråbningen med en pistol i hånden.

- Vi har fastfrosset situationen derude. Vi skal have fat i en mand, som vi frygter, er bevæbnet, derfor kører vi de taktikker, vi har for den slags ting, sagde vagtchef for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Henrik Karlsen, kort efter klokken 12.

Vagtchefen fortæller, at politiet ikke forsøger at trænge ind i lejligheden, hvor manden befinder sig.

- Ikke endnu. Vi prøver med vores andre taktikker, inden vi rykker frem, sagde Henrik Karlsen.

Observationsposter
Politiet har taget forskellige observationsposter i forbindelse med aktionen, fortæller politiet selv. Mads Højlund arbejder i en nærtliggende bygning og forklarer, at folk bliver bedt om at forlade området omgående.

- Der var en gammel mand, som ville hen over parkeringspladsen. Men det kunne han ikke, han blev fortalt, at han risikerede at blive skudt, forklarer Mads Højlund til Ekstra Bladet.

Vagtchefen bekræfter at området er afspærret for at give politiet ro til at arbejde.

- Vi har indrammet området og sørger for at ingen andre kommer ind i området, så holder vi øje med, hvad der sker og kører vores taktikker, forklarer Henrik Karlsen

Siden i formiddags
Klokken lidt i 11 skrev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om situationen på Twitter.

Ekstra Bladet har også talt med 'Anders', som bor i området. Han fortæller, at politiet har været til stede siden klokken lidt i 11.

- De står nede på parkeringspladsen og peger op mod et vindue, siger han.

Hjemmehjælper
Da politiet ankom, snakkede de ifølge Anders med en person, som så ud til at være hjemmehjælper, mens de kiggede op mod et vindue.

Ifølge Anders er der flere politibiler til stede og en indsatsleder. Der er ligeledes ankommet en ambulance.

En anden kilde fortæller, at politiet 'løber rundt med trukne pistoler og automatvåben.'

Ekstra Bladet følger sagen.

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere