Lige nu: Trafikuheld skaber kø på motorvej

Et trafikuheld har påvirket trafikken på Esbjerg motorvej E20 ved Bramming

Der vides endnu intet om eventuelle tilskadekomne. Foto: Claus Jessen
Der vides endnu intet om eventuelle tilskadekomne. Foto: Claus Jessen

Der er sket et færdselsuheld i både øst- og vestgående spor på Esbjerg motorvej E20 ved Bramming.

En personbil har fundet vej ind over autoværnet mellem sporene, og det har skabt problemer med afviklingen af trafik i begge retninger.

Politiet ved endnu ikke, hvor længe trafikken vil være påvirket.

En lastbil var også involveret i uheldet, og ifølge forbikørende på stedet, var lastbilen også kørt ind i autoværnet.

- Det er tilsyneladende en lastbil og en personbil, der har ramt hinanden uden alvorlig personskade, udtaler vagtchef Ivan Gohr fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er muligt at køre forbi uheldet med forsigtighed i østgående retning, men der er stadig kødannelse i vestgående retning.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skete uheldet, da lastbilens forreste dæk eksploderede, hvilket gjorde at chaufføren mistede herredømme over bilen og ramte personbilen.

Bilisten er kørt til tjek på skadestuen.

Da autoværnet led skade af uheldet, skal man stadig køre med nedsat hastighed på vejen.

Ekstra Bladet følger sagen...

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere