Lige nu - Udenrigsministeriet advarer danske turister: Tusindvis evakueres

Tusindvis evakueres, mens orkanen Willa nærmer sig Mexico

Mexicanere forbereder sig på den farlige orkan. Video: AP

Flere tusinde beboere og turister er blevet evakueret, bygninger er barrikaderet, og skoletimer er aflyst, mens en orkan er på vej mod Mexicos vestkyst.

Orkanen, der har fået navnet Willa, forventes at ramme området, der også rummer mange turister, med stærke vindstød og regn tirsdag aften lokal tid.

Det har nu også fået det danske Udenrigsministerium til at udsende en advarsel til danske turister i området.

'Orkanvarsel i staterne Nayarit og Sinaloa i vest. Følg udviklingen omkring orkanen Willa, hvis du befinder dig i en af disse stater eller er på vej dertil. Vær særlig opmærksom ved kysterne. Hold dig opdateret via nyhedsmedierne og dit hotel eller rejsebureau. Følg altid myndighedernes anvisninger', skriver Udenrigsministeriet på deres hjemmeside.

Artiklen forsætter under billedet ...

Mazatlan i Mexico forventes at blive ramt hårdt af orkanen Willa. Foto: AP
Mazatlan i Mexico forventes at blive ramt hårdt af orkanen Willa. Foto: AP

Frygter store ødelæggelser
Området omkring Mazatlán, der en by i den mexicanske delstat Sinaloa, forbereder sig på det kraftige blæsevejr.

Beboere i området forseglede vinduer til hotellerne med store stykker træ natten til mandag, mens turister slentrede ned ad gaderne i området.

Meteorologer frygter store ødelæggelser med orkanen. De advarer mod risiko for oversvømmelser og voldsomme vindstød.

Orkanen blev mandag opgraderet til kategori fem - der er det højeste på skalaen - men er siden vurderet til at være kategori fire.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderer meteorologer, at det kan være en af de mest kraftfulde orkaner, der rammer Mexico fra Stillehavet.

Artiklen forsætter under billedet ...

Stranden i Malecon. Foto: AP
Stranden i Malecon. Foto: AP

På en benzintank i udkanten af byen holder en kø af biler for at fylde benzin på og købe almindelige dagligvarer.

En ansat på tanken Zulema Pardo fortæller, at forskellige beboere er kørt forbi tanken i timevis for at få fat i varer og fylde op på vandbeholdningen. 

- Folk er meget bange, siger hun. 

Sent mandag aften dansk tid befandt Willa sig cirka 190 kilometer fra kysten, som den bevæger sig ind mod med en hastighed på 11 kilometer i timen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere