Lige nu: Uheld skaber kø på motorvej

Et uheld på Hillerødmotorvejen mellem afkørsel 4 og 5 skaber kø i morgentrafikken

Der har her til morgen været et uheld på Hillerødmotorvejen mellem afkørsel 4 og 5 i retningen mod København.

Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

- Der er lige nu allerede lidt kø derude, og der kan komme lidt mere i forbindelse med morgentrafikken. Lige nu skal man forvente en ekstra rejsetid på cirka 10 minutter, siger den vagthavende hos Vejdirektoratet til Ekstra Bladet.

Vestegnens Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om et harmonikasammenstød.

- Der er tale om fem biler, der er stødt sammen. Men ingen personer er kommet til skade, og vi har forladt stedet, siger vagtchef Brian Holm.

Oprydningsarbejdet fortsætter dog lidt endnu, og Vejdirektoratet fortæller, at man er tidligst færdig klokken 08.00.

Opdateres...