Lige nu: Væltet lastbil spærrer landevej

Vejen genåbnes først i løbet af formiddagen

Et færdselsuheld på Nittrupvej mellem Balling og Oddense i Skive kommune betyder, at landevejen er totalt spærret.

- En lastbil er væltet, og det er ikke muligt at køre forbi stedet. Det kommer til at tage lang tid at få lastbilen, som er kørt i grøften, fjernet fra stedet, oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Vejen bliver efter alt at dømme først genåbnet i løbet af torsdag formiddag.

- Der er tale om en trafikeret gennemkørselsvej, så trafikken vil blive påvirket - ikke mindst her i morgentimerne, oplyser vagtchefen.

Hjemmeværnet er nu rykket ud for at assistere politiet med at dirigere trafikken.

- Vi anbefaler, at tunge kørertøjer kører via Skive, siger vagtchefen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere