Ligene flyder i gaderne: Nu undskylder vicepræsidenten

Ecuadors vicepræsident undskylder nu overfor landets befolkning, efter billeder af lig i gaderne er nået internationale medier

Et par spænder en tom kiste på toppen af deres bil, fordi de skal hente liget af en pårørende under coronakrisen i byen Guuayaquil i Ecuador. Foto: Stringer/Reuters
Et par spænder en tom kiste på toppen af deres bil, fordi de skal hente liget af en pårørende under coronakrisen i byen Guuayaquil i Ecuador. Foto: Stringer/Reuters

- Vores image internationalt har lidt et knæk og der er dukket billeder op, vi aldrig skulle have set. Og dette vil jeg som jeres offentlige tjener undskylde.

Sådan lød ordene i en tale til nationen fra Ecuadors vicepremierminister Otto Sonnenholzner lørdag aften

Foreløbig er der kun registreret 172 dødsfald i det sydamerikanske land Ecuador i forbindelse med den globale coronapandemi.

Billedet her viser et lig, der menes at have ligget uden for en lukket klinik i Guayaquil i tre dage. Soldater og betjente har de seneste dage indsamlet mere end 150 lig i gaderne og i folks hjem. Foto: Str/Ritzau Scanpix

Lig i gaderne
Men meget tyder på, at det reelle antal coronarelaterede dødsfald ligger langt højere i det sydamerikanske land.

Således har myndighederne de seneste dage indsamlet adskillige lig, der har ligget i gaderne og i folks hjem i landets mest folkerige by, Guayaquil.

Billederne af lig i gaderne nåede i denne uge de internationale medier, heriblandt Ekstra Bladet.

- Jeg vil gerne udtrykke mine dybeste kondolancer til alle de familier, der har mistet kære den seneste uge, lød det fra Otoo Sonnerholzner.

En motorcykelbetjent holder ved et lig i en gade i Gyauaquil, der er hårdt plaget af coronapandemien. Foto: Str/Ritzau Scanpix
En motorcykelbetjent holder ved et lig i en gade i Gyauaquil, der er hårdt plaget af coronapandemien. Foto: Str/Ritzau Scanpix
 
Desperat opråb til myndighederne
Ved en fælles aktion har politi og militær hentet 150 lig over den seneste uge. Det oplyste en talsmand for regeringen ifølge AFP fredag.

Indbyggere i byen har tidligere lagt optagelser på de sociale medier, hvor man kan se efterladte lig i gaderne.

Andre indbyggere har desperat anmodet om, at myndighederne skulle komme og hente afdøde familiemedlemmer. På grund af nedlukningen af byen er de ikke selv i stand til at skille sig af med ligene.

Ecuador har mere end 16 millioner indbyggere.

1 af 3 Der bliver sprøjtet desinficerende middel på et køretøj med en kiste på taget, der holder i kø til en kirkegård i byen Guayaquil. Foto: Stringer/Reuters
2 af 3 Biler med kister holder i kø uden for en kirkegård, efter at regeringen i Ecuador har annonceret, at den vil etablere en særlig lejr for ofrene for coronavirus i byen Guayaquil. Foto: Stringer/Reuters
3 af 3 Et par spænder en tom kiste på toppen af deres bil, fordi de skal hente liget af en pårørende under coronakrisen i byen Guuayaquil i Ecuador. Foto: Stringer/Reuters