Liget i mergelgraven: Offers identitet endnu ukendt

Politiet kender endnu ikke identiten på den yngre mand, der tirsdag blev fundet bundet på hænder og fødder i mergelgrav

(Foto: Per Rasmussen)

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip på en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål vedrørende det makabre fund af en yngre mand i en mergelgrav syd for Herlufmagle.

Manden, der var bundet på hænder og fødder, blev tirsdag aften bjærget op af det lille vandhul ved Suså Landevej, og siden har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Ligfundet efterforskes som en drabssag, og i øjeblikket pågår de retsmedicinske undersøgelser, der blandt andet skal klarlægge årsagen til mandens død, og om han stadig var i live, da han blev smidt i mergelgraven.

Som led i eftersøgningen sendte politiet onsdag droner i luften for at kunne overskue området. (Foto: Per Rasmussen)

Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 22. apr. 2015 - kl. 15:48 Lig i mergelgrav: Bagbundet på hænder og fødder

Ser på savnede personer
Politiet oplyste onsdag, at manden har ligget i vandet i længere tid, og det kan være en af årsagerne til, at det endnu ikke har været muligt at fastslå hans identitet.

- Vi ved endnu ikke, hvem han er. Vi arbejder på højtryk for at finde ud af det, og vi skal nok melde noget samlet ud, når vi er klar til det, udtaler efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til Ekstra Bladet torsdag morgen.

I arbejdet med at få manden identificeret er man godt i gang med at kigge på personer, der har været meldt savnet.

- Det er klart, at i vores arbejde med at identificere den pågældende kigger vi selvfølgelig også på, om der er savnede personer, men jeg kan ikke i øjeblikket ikke kommentere på, om vi er kommet det nærmere, siger efterforskningslederen.

Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 22. apr. 2015 - kl. 14:03 Drone i luften over mistænkeligt ligfund

Vægtklodser om benene
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev den unge mand fundet med vægtklodser bundet om benene.

En jæger, der var vidne til bjærgningen af liget, fortalte i går, at folkene på stedet havde oplyst ham om vægtklodserne.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har dog på intet tidspunkt villet be- eller afkræfte Ekstra Bladets oplysninger.

- Det er jer og andre medier, der har startet den debat. Jeg har sagt, at vi endnu ikke kan sige noget nærmere om detaljerne vedrørende fundet. Offeret var bundet på hænder og fødder. Det er en del af begrundelsen for, at vi har en formodning om, at der er tale om et drab, og det er det, vi kan sige, siger Søren Ravn-Nielsen.

Politiet forventer at kunne udsende en pressemeddelelse omkring undersøgelserne senere i dag.

Kriminalteknikere og dykkere er til stede for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann) 112 - 22. apr. 2015 - kl. 08:40 Mystisk ligfund: Politiet har dykkere i vandet

Ved du noget om sagen? Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit tip på en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

1 af 3 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
2 af 3 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
3 af 3 Kriminalteknikere og dykkere var onsdag til stede ved mergelgraven for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ligfundet. (Foto: Ulrik Bachmann)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere