Ligsyn af dødfunden Bandidos-rocker

Politiet forventer hurtig afslutning på sag om 24-årigs dødsfald i arrest

Et 24-årigt medlem af rockergruppen Bandidos døde fredag i sin fængselscelle. Der er formentlig tale om et selvmord. (Privatfoto)
Et 24-årigt medlem af rockergruppen Bandidos døde fredag i sin fængselscelle. Der er formentlig tale om et selvmord. (Privatfoto)

Mandag vil der bliver foretaget ligsyn af den 24-årige Bandidos-rocker, der fredag aften blev fundet død i sin celle i arresten i Holbæk. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Den afdøde havde ifølge oplysninger til Ekstra Bladet hængt sig i sin celle.

Et 24-årigt medlem af Bandidos, som sad fængslet i trippeldrabssagen fra Frederiksberg, tog fredag sit eget liv i fængslet. (Privatfoto) Krimi Fængslet for tredobbelt drab: Bandidos-medlem hængte sig i cellen

Den 24-årige, der fortsat er omfattet af navneforbud, sad fængslet i forbindelse med et tredobbelt drab begået på Frederiksberg i november. Ofrene var tre unge mænd, Phillip Rasmussen (19), Suhaib Jaffar (23) og Mike Vinther (24).

Mændene blev ifølge politiet skudt af gerningsmænd bevæbnet med en revovlver og et haglgevær, mens de lå og sov i en lejlighed på Christian Paulsens Vej.

Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. (Privatfoto)
Phillip Rasmussen, Mike Vinther og Suhaib Jaffar blev dræbt natten til 11. november sidste år. (Privatfoto)
 

19. april anholdt politiet 12 personer under en større aktion, heriblandt den nu afdøde og fire andre med tilknytning til rockergruppen Bandidos. Mændene sigtes for at have deltaget i drabene eller planlægningen af samme.

I alt 24 personer er blevet anholdt i forbindelse med det tredobbelte drab, herunder 12 mænd i alderen 16-30, der blev sigtet for at have planlagt en hævnaktion. Seks tilstod ved en retssag 27. maj og blev idømt i alt knap ti års fængsel.

Der vil i forbindelse med dagens ligsyn af den 24-årige blive taget stilling til, om der også skal foretages obduktion. Herefter forventes sagen om dødsfaldet at kunne afsluttes.

Kriminalforsorgen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Et medlem af Bandidos er fundet død i sin celle. Manden på billedet her har intet med sagen at gøre. (Arkivfoto: Kenneth Meyer) 112 - 4. jun. 2016 - kl. 09:46 Sigtet for trippeldrab: Bandidos-medlem fundet død i cellen

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere