Likvidering af skoledreng: Savner tips om mordvåben

Københavns Politi appellerer fortsat til folk, som kender til to fundne skydevåben, der blev brugt til likvideringen af en 16-årig dreng på Nørrebro

Blev brugt til drabet: Til venstre:  Amerikansk revolver af mærket Colt. Model: Cobra
Til højre:  En jugoslavisk halvautomatisk pistol af mærket
Blev brugt til drabet: Til venstre: Amerikansk revolver af mærket Colt. Model: Cobra Til højre: En jugoslavisk halvautomatisk pistol af mærket " Zastava" Foto: Politiet

Politiet har fået flere henvendelser efter de frigav billeder af de våben, der dræbte en 16-årig skoledreng sidste år, men mangler de afgørende tips.

Derfor gentager Københavns Politi deres appel og siger, at man også kan give informationer videre anonymt.

-  Det vigtigste her og nu er, at vi får informationer om de våben. Hvem har efterspurgt våben, hvem har haft de våben i hænderne, eller kender til folk, som har haft dem eller, hvem har endda overværet våbenhandlen? Alle oplysninger om de to våben er vigtige, siger efterforskningsleder Hans Erik Raben. 

De to våben af ældre dato, en revolver af mærket Colt, og en pistol af mærket Zastava, er dukket op under sagen om drabet på den 16-årige Servet Abdija - politiet vil ikke røbe hvordan - men tekniske undersøgelser har vist, at det med sikkerhed er de to våben, som blev brugt mod drengen.

I alt blev der skudt seks gange mod Servet, da han kom hjem til Ragnhildsgade 48 mandag den 16. oktober ved 21-tiden.

Da han faldt om på gaden nær sit hjem, gik en af morderne tæt på og affyrede et skud på ganske tæt hold. Politiet tøver ikke med at kalde drabet en likvidering og ved fra vidner, at - formentlig - drabsmændene også dagen forgæves, havde ligget på lur efter drengen

Men hvem stræbte i den grad en blot 16-årig efter livet?

16-årige Servet Abdija, der blev dræbt med 6 skud i Ragnhildsgade. Det er en gåde, hvorfor drengen skulle dræbes. Privatfoto .
16-årige Servet Abdija, der blev dræbt med 6 skud i Ragnhildsgade. Det er en gåde, hvorfor drengen skulle dræbes. Privatfoto .
 

- Vi kender ikke motivet og efterforsker bredt, siger Raben, der dog ikke mener, at drabet har relation til den bandekonflikt, som rasede i efteråret i Københavnhavn.

Derimod har politiet blandt andet kig mod Sverige. Det er både i relation til de to skydevåbens vej frem mod mordernes hænder, men også andet i efterforskningen,  som politiet ikke vil løfte sløret for.

Servet Abdijas forældre har albanske og makedonske rødder.

Har du viden om de to skydevåben, kontakt Københavns Politi på 114.

De 2 gerningsvåben beskrives som:

-Amerikansk revolver,

Kaliber .38 Special

Mrk: Colt

Model: Cobra

Serienummer: 120194

 

 

-Jugoslavisk halvautomatisk pistol

Kaliber 9x19 mm

Mrk: Zastava

Model: 88

Serienummer: Fjernet.

Sådan så morderne ud

Vidner har på drabstidspunktet den 16. oktober 2017 klokken ca 2105 set 3 mænd flygte fra drabsstedet (gården til Ragnhildgade 48) – videre ad stisystemet i gården og ud til Lersø Park Allé, som de krydsede/løb tværs over – og herfra videre over til en mørk flugtbil, der holdt parkeret i lokalkørebanen ved Studsgaardsgade (muligvis med en fjerde gerningsmand som fører).

De 3 gerningsmænd, der blev set flygte fra drabsstedet, beskrives som:

A: mand, yngre, intet nærmere om alder, almindelig/robust af bygning (havde løst tøj på, så han om muligt synede større end han reelt er), iført sort/mørkt tøj, samt en brun løstsiddende træningsjakke, halsedisse trukket op til lige under øjnene, og hue trukket ned til lige over øjnene,

B: mand, yngre, intet nærmere om alder, mørk/sort i huden, (afrikansk oprindelse), spinkel/almindelig af bygning, iført sort stramt tøj, halsedisse trukket trukket op til lige under øjnene, og hue trukket ned til lige over øjnene,

C: mand, yngre, intet nærmere om alder, iført mørkt/sort tøj, mørke joggingbukser med hvid stribe ned langs siden af benet.

Flugtbilen beskrives som:

Mørk person bil, formentlig 4-dørs eller Sedan-model flygtede med stor sandsynlighed ad Studsgaardsgade i retning mod Rovsingsgade, hvor den er forsvundet i ukendt retning.

Der foreligger intet signalement af føreren af flugtkøretøjet.

Københavns Politi har ligeledes tidligere offentliggjort, at vidner dagen før drabet – søndag den 15. oktober 2018 henholdsvis kl. 2026 og kl. 2027 - bemærkede 3 maskerede mænd krydse Lersø Park Allé fra Ragnhildgade over til lokalkørebanen ved Studsgaardsgade, hvor de tog kontakt til en fjerde mand, der sad og ventede i en mørk personbil. Herefter flygtede alle 4 fra stedet i den mørke bil.

Københavns Politi er interesseret i alle oplysninger om våbnene og er selvfølgelig fortsat også interesseret i at tale med vidner, der har gjort iagttagelser, ligger inde med en viden eller i øvrigt kan give oplysninger om sagen.

Kilde: Københavns Politi

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere