Lillebæltsbroen spærret efter uheld

Et uheld betyder, at Ny Lillebæltsbro er spærret mod Fyn

Igen og igen begår vi de samme fejl i trafikken - her er seks hyppige årsager. Video: Lasse Brøndal/Maya Stoltze Westander

Ny Lillebæltsbro er mandag eftermiddag spærret i retning mod Fyn.

Det skyldes et færdselsuheld på broen.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at det er to lastbiler, der er involveret i uheldet. Politiet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 16.06.

- Det giver selvfølgelig nogle trafikale problemer på stedet, men vi arbejder på at rydde op på stedet, siger vagtchef Lars Grønlund til Ekstra Bladet.

Trafikanter bliver i stedet henvist til at køre over Gammel Lillebæltsbro.

Vagtchefen fortæller, at der ikke umiddelbart er sket alvorlig personskade, men politiet har i skrivende stund ikke fuldt overblik endnu.

Ifølge Vejdirektoratet forventes broen genåbnet i løbet af aftenen.

Opdateres ...