Linn blev voldtaget på et toilet på Burger King

Mistænkt blev filmet af Burger Kings overvågningskameraer

Linn blev angiveligt voldtaget på en Burger King i Göteborg. Foto: Henrik Brunnsgård
Linn blev angiveligt voldtaget på en Burger King i Göteborg. Foto: Henrik Brunnsgård

I det svenske kriminalprogram 'Efterlyst' på TV3 var der i går aftes fokus på en sag om den 26-årige Linn, der i programmet fortæller, at hun blev voldtaget af en ukendt gerningsmand på et toilet på Burger King i Göteborg.

Det svenske politi har for en sjælden gangs skyld frigivet et billede af den formodede gerningsmand, der blev fanget af Burger Kings overvågnings-kameraer. Derfor kunne tv-seere af tv-programmet 'Efterlyst' se et klart og tydeligt billede af manden, der nu er efterlyst i hele Sverige.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Det svenske tv-program 'Efterlyst' har også lagt en lille video ud på deres Facebook-side, som du kan se herunder:

Linn fortæller at hun 4. oktober i år var taget fra Borås til Göteborg sammen med nogle veninder for at have en festlig aften i byen. Veninderne startede på en bar og tog senere videre på en natklub.

Ved tretiden ebbede festen ud, og Linn og veninderne besluttede sig for at tage lidt natmad på Burger King på Avenyn i Göteborg.

Men da kvinderne havde bestilt mad, følte Linn sig pludselig dårlig. Hendes veninde fulgte hende derfor ud til toilettet og gik tilbage for at tage imod den bestilte mad.

Mens Linn var på toilettet, bankede det pludselig hårdt på toiletdøren. Hun åbnede forsigtigt døren, men blev straks af en ukendt mand skubbet voldsomt tilbage til toilettet. Herefter låste han døren og udsatte hende derefter - ifølge Linn - for en fuldbyrdet voldtægt.

Manden pressede Linn op mod væggen og begyndte at tage hendes bukser af. Da hun bad ham om at stoppe, sagde han, at hun skulle være helt tavs. Efter voldtægten gik han stille og roligt ud fra toilettet. Linn sad tilbage fuldstændig chokeret og meget ked af det.

- Jeg blev fuldstændig paralyseret. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var helt sygt. Folk spørger mig, hvorfor jeg ikke skreg. Men jeg kunne ikke skrige.

Lynn fortæller i øvrigt, at der kun nogle meter fra toilettet stod en politimand.

- Det er ekstremt mærkeligt, at han var netop der. Jeg og min veninde gik straks hen til ham og fortalte, hvad der var sket..

Efter voldtægten har Linn haft det rigtig dårligt og har haft svært ved at sove.

- Jeg væmmes, når jeg tænker på det, og bliver meget ked af det. Jeg får hele tiden flashbacks omkring voldtægten, og jeg forsøger at huske så meget som muligt, så jeg kan hjælpe til i efterforskningen.

1 af 2 
2 af 2 Linn blev angiveligt voldtaget på en Burger King i Göteborg. Foto: Henrik Brunnsgård
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere