Lisa Holm blev hængt og gemt i skab

35-årig litauisk mand tiltalt for drab på 17-årig pige. Han nægter sig skyldig

Hør om sagen her

Et sex-overfald, som gik grueligt galt.

Sådan betegner advokat Tore Brandtler, som er advokat for Lisa Holms familie, motivet for drabet på den kun 17-årige pige i sommer.

- Der ligger et seksuelt motiv bag, der gik fuldstændig galt, fastslår Tore Brandtler overfor den svenske avis Skaraborgs Allehanda.

En 35-årig litauisk mand, som pure nægter sig skyldig, er fredag blevet tiltalt for drabet på teenagepigen.

Efter omkring fire måneders intensiv politiefterforskning løftede anklagemyndigheden samtidig sløret for, hvad der overgik den 17-årige Lisa Holm, som i juni blev fundet dræbt på en landejendom i Blomberg i Sverige.

Tydelige tekniske spor kan vise sig at være afgørende i opklaringen af drabet på 17-årige Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte/Privatfoto) 112 - 20. okt. 2015 - kl. 10:18 Medie: Her er spor der knytter drabsmistænkt til Lisa

Blev hængt
Den 35-årige litauer er tiltalt for 7. juni ved hængning at have taget livet af Lisa Holm.

Anklagemyndigheden kræver ham dømt for drabet og vil derudover have ham udvist af Sverige for bestandig.

Ifølge anklageskriftet tapede den tiltalte i forbindelse med drabet sit offers mund og næse til. Han trak hendes bukser ned og bluse op, så hendes køn og bryster blev blottet.

Efter drabet transporterede han ifølge politiet hendes lig tre kilometer væk og gemte det i et smalt garderobeskab i et redskabsrum på gården Martorp.

'Det har krævet mange kræfter at få liget ind i skabet', lyder det blandt andet i anklageskriftet.

Hængt i mælkerum
Ifølge politiet skete drabet i en lade, som ligger lige overfor Café på Klostret, hvor hun arbejdede og sidst blev set i live 7. juni i år.

Den unge pige blev hængt i ladens mælkerum, der er det eneste sted, som siden forbrydelsen har været afspærret af politiet. Lisa Holm blev angiveligt dræbt med en kraftig løkke.

Den tiltalte har ifølge politiet transporteret liget i sin bil, hvor der dog ikke er fundet DNA-spor. Det har politiet ikke kunnet forklare.

Til gengæld har man fundet DNA-spor fra den tiltalte, som ifølge politiet knytter ham til drabet.

Kort før omfattende oplysninger bliver offentliggjort fra politiet, har et svensk medie skaffet sig enkelte oplysninger om omstændighederne omkring drabet på 17-årige Lisa Holm. (Foto: Rumle Skafte) 112 - 19. okt. 2015 - kl. 14:21 Drabsmistænkt ville lede Missing People på vildspor

Den tiltaltes blod blev fundet på Lisa Holms jeans og træningsbukser, som hun havde på, da hun blev fundet dræbt.

Sæd i laden
Blandt andre DNA-spor er den 35-årige litauiske mands sæd fundet i laden, hvor han ifølge politiet dræbte Lisa Holm.

Obduktionen har slået fast, at Lisa Holm ikke har været udsat for seksuelle overgreb, men chefanklager Lars-Göran Wennerholm bekræfter antagelsen om, at der ligger et seksuelt motiv bag forbrydelsen.

- Det er svært at finde noget andet motiv end et seksuelt, sagde han ved fredagens pressemøde i Skövde.

Lisa Holm blev 17 år. (Foto: Politi) 112 - 24. sep. 2015 - kl. 09:05 TV-program: Sådan døde Lisa Holm

Udover anklageskriftet imod den 35-årige litauiske mand har offentligheden fået indblik i politiets forundersøgelse på 2000 sider. Her af er 600 sider ifølge svenske medier afhøringer af vidner og centrale personer i sagen.

Expressen skriver, at politiet på en af den tiltaltes computere har fundet billeder af seksuel karakter med bundne kvinder, hvilket bakker op om et muligt seksuelt motiv.

112 - 23. okt. 2015 - kl. 10:08 Lisa Holm-sagen: Så godt beskytter politiet formodet drabsmand

DNA-spor på Lisas tøj
Ifølge familien til Lisa Holms advokat Tore Brandtler er den 35-åriges troværdighed dybt belastet af en række forhold, som kun styrker mistanken om, at han er morderen.

- Der er så mange omstændigheder, som taler imod ham. Blandt andet tænker jeg på de forhold, som peger på, at han har været i nær kontakt med Lisa. DNA-spor er fundet på hendes tøj - det kunne der ikke have været, hvis ikke han havde været rigtig tæt på hende, siger Tore Brandtler til Skaraborgs Allehanda.

Forsvundet i fem dage
Lisa Holm forsvandt næsten sporløst 7. juni, efter at hun sammen med to kolleger havde lukket Café på Klostret, hvor hun arbejdede. Teenagepigen nåede at skrive en sms til sine forældre om, at hun var på vej hjem.

I dagene efter fandt frivillige fra Missing People en stribe af hendes ejendele spredt rundt på et større areal mellem caféen og den landejendom, hvor hendes lig blev fundet.

Fem dage efter at hun forsvandt blev hendes lig fundet i en bygning på gården Martorp omkring tre kilometer fra hendes arbejdsplads.

Den 35-årige drabsmistænkte, hans kone og lillebror blev anholdt i deres hjem få hundrede meter væk fra cafeen. Efter nogen tids varetægtsfængsling blev den nu tiltaltes kone og bror løsladt, og de er nu fuldstændig renset for mistanke.

Ekstra Bladet følger sagen.

Læs eller genlæs Ekstra Bladets live-dækning af dagens begivenheder i sagen om drabet på Lisa Holm her:

Live Blog Nu begynder sagen om den myrdede teenager Lisa Holm