LIVE: Kæmpe drama ved stillads i København

Op mod 300 stilladsarbejdere markerer deres utilfredshed med et byggeri på Nørrebro i København: Flere stilladsarbejdere har stormet en byggeplads og væltet et kæmpe stillads

Den til at begynde med fredelige demonstration stak pludselig helt af - vi var med helt tæt på. Video/redigering: Ekstra Bladet/Mikkel Cramon

LIVE

Der udspiller sig lige nu et større drama ved en byggeplads på Nørrebro i København.

Op mod 300 stilladsarbejdere er mandag samlet for at markere deres utilfredshed med forholdene på en byggeplads i området ved Lundtoftegade på Nørrebro.

Fredag aften blev et stort stillads på byggepladsen væltet, og ti mænd blev set løbe væk fra stedet. Søndag var der en større slåskamp, hvor flere personer var involveret.

- En gruppe mænd er trængt ind, og så har de givet nogle andre tæsk. Det kan være koblet op på den faglige konflikt, der i øjeblikket skulle være i gang dernede, sagde vagthavende hos Københavns Politi Leif Hansen til Ekstra Bladet søndag.

112 - 1. dec. 2019 - kl. 20:08 Nyt stillads-drama: Personer tæsket i voldsomt opgør

Op mod 300 stilladsarbejdere er samlet på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet
Op mod 300 stilladsarbejdere er samlet på Nørrebro. Foto: Ekstra Bladet

Talsmand: Det er en markering
Ekstra Bladet er mandag formiddag til stede på Nørrebro, hvor op mod 300 stilladsarbejdere står samlet ved en tankstation med udsigt til byggepladsen.

Ifølge talsmanden for stilladsarbejderne er de blandt andet til stede ved byggepladsen, fordi to angiveligt skulle have fået tæsk søndag, da de forsøgte at dokumentere forholdene på byggepladsen.

- Vi er samlet, fordi en faglige sekretær fra El-Forbundet (Dansk El-Forbund, red.) og en stilladsarbejder blev slået ned i går (søndag, red.), da de ville dokumentere, at der var ulovlige arbejdsforhold på den her byggeplads, siger talsmanden, Kasper Petersen, til Ekstra Bladet.

Kasper Petersen lover, at der ikke bliver ballade.

Ifølge stilladsarbejderne foregår der social dumping på byggepladsen, og når de ser den slags ting, så vil de markere det. 

- Det er en markering af, at de er rigtig mange, der kan samles, hvis der bliver behov for det. Vi får at vide, at vi bruger mafiametoder, men vi vil bare ikke acceptere social dumping, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: Stort stillads væltet: Ti mænd set løbe væk

Politiet er til stede
Københavns Politi er også til stede på Nørrebro for at sikre, at det hele foregår i god ro og orden.

- Vi er her for at oprette ro og orden, så det ikke eskalerer. Der har været nogle episoder, men vi har ikke fået nogen anmeldelser, siger vagtchefen ved Københavns Politi, Kristian Rohdin, til Ekstra Bladet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere