LIVE: Kolleger: Sygeplejersken var dygtig - men mistænkelig

Kolleger fortæller, at de har undret sig over de mange hjertestop på afdelingen

Få Ekstra Bladets seneste opdatering af sagen her

RETTEN I NYKØBING FALSTER (Ekstra Bladet):  Tre tidligere kolleger til den drabstiltalte sygeplejerske Christina Hansen på medicinsk afdeling M130 på Nykøbing Falster Sygehus beskriver hende alle som en utrolig dygtig sygeplejerske, der var med helt fremme på beatet.

Men alle har de også med tiden fået en mistanke om, at der var noget ved hende, der ikke var helt rigtigt.

- Hun var meget, meget, meget dygtig. Hun kunne det hele. Hun var en af dem, jeg så meget op til, forklarede en kvindelig sygeplerske M.A., som nærmest følte, at den tiltalte var som en storesøster for hende i en periode.

Det gled dog ud, fordi den tiltalte gerne ville ud og feste, men hun var på et punkt i livet, hvor hun skulle til at stifte familie.

Da hun startede på afdelingen, tænkte hun, at der var mange hjertestop.

- Lige i den periode, jeg starter, er jeg meget overrasket. Jeg syntes, det var meget heftigt. Men det var nok bare en del af 130, forklarede hun, at hun tænkte.

Kunne godt se sammenhæng
Der blev også talt om, om der kunne være en sammenhæng mellem de mange akutte situationer og at den drabstiltalte var på vagt.

- Tænker du over, om der er en tendens i hjertestop, når Christina er på vagt, spurgte anklageren.

- Desværre kunne jeg godt se, at der var en sammenhæng, svarede hun.

En sosu-assistent M.O., der arbejdede på M130 med den tiltalte, fortalte, at de på et tidspunkt var veninder ved siden af arbejdet.

På et tidspunkt ringede den nu tiltalte og fortalte, at hun var faldet i søvn på motorvejen med 140 km/t med sin datter bag i bilen og var kørt ind i en vejpæl.

- Der var ikke sket noget med bilen. Det undrede mig. Men man troede selvfølgelig på det, fordi vi var veninder, forklarede hun.

På samme måde havde veninden svært ved at forstå, hvorfor sygeplejersken altid havde venflon og såkaldt staseslanger i tasken.

- Hun forklarede, at hvis hun var til en fodboldkamp, og nogen faldt om, så kunne hun altid lægge et venflon, indtil hjælpen kom, forklarede den tidligere veninde.

Hun fortalte, at den tiltalte havde en del flirterier til højre og venstre, og deres venskab sluttede efter en 30 års fødselsdag, hvor sygeplejersken, ifølge kollegaen, indledte flirtende samtaler med nogle af kollegaens vennepar og forlod festen med en mand.

112 - 14. mar. 2016 - kl. 11:00 Drabstiltalt sygeplejerske: Fjendskab på sygehus efter 'fjolleri' med venindes kæreste

En anden sygeplejerske-kollega I.M. fortalte, at hun i flere omgang havde forsøgt at slå alarm til afdelingssygeplejersken, uden at der skete noget.

'Jeg tror, Christina slår patienterne ihjel'
Efter Arne Herskovs død og politiet havde været på afdelingen for at undersøge det, var kollegaen meget oprevet og kontaktede afdelingssygeplejersken.

- Da de (poltiet, red.) er gået, sidder jeg og sunder mig lidt og ringer til (afdelingssygeplejersken, red.). Må jeg sige det, som jeg sagde det? Jeg siger: Jeg tror, at Christina slår patienterne ihjel, forklarede den kvindelige kollega under sin vidneforklaring i retten.

Mens hun sad og ventede på, at afdelingssygeplejersken kom til sygehuset for at snakke med hende, sad hun og kiggede i afdelingens såkaldte 'mors-bog', hvor det registreres, hvor mange der dør på afdelingen.

- Jeg sidder løseligt og tæller, inden (afdelingssygeplejersken, red.) kommer, hvor mange dødsfald Christina har været involveret i. Jeg mener, det er 22. Det er ret mange. 'Morsbogen' er kun dem, der dør på afdelingen, forklarede hun.

Hun konfronterer også afdelingslederen med tallet.

- Jeg tror, at hun er en lille smule forbavset, da jeg viser hende morsbogen. Jeg tror, hun sagde, at jeg skulle passe på med, hvad jeg sagde om mine kolleger, forklarede sygeplejersken, der ikke følte sig hørt af afdelingssygeplejersken.

Afdelingssygeplejersken var tilsagt som vidne på retssagens fjerde dag, men det blev aflyst, uden at anklageren ønsker at kommentere det nærmere eller fortælle, om hun kommer på på et senere tidspunkt.

Samme kollega fortæller også, at hun under en episode, hvor hun blev irriteret over, at den tiltalte Christina Hansen talte grimt om andre, sagde: - Der findes jo også begrebet dødsengle, Christina.

Følg med live via Ritzaus live-blog fra retsmødet  herunder:

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere