LIVE: Nu afgøres sigøjnerbossens skæbne

Højesteret beslutter i dag klokken 12, om 46-årige Gimi Levakovic må blive i Danmark, eller om han skal udvises i 12 år

Dommen blev afsagt torsdag. Se med her

Det er formentligt med hjertet helt oppe i halsen, at den 46-årige Gimi Levakovic i dag tager plads i retten.

Højesteret beslutter nemlig klokken 12.00, om sigøjnerbossen må blive i Danmark, eller om han skal udvises efter 44 år i landet.

Sagen har kørt siden august sidste år, hvor 46-årige Levakovic blev udvist i Retten i Næstved, efter han havde fået en dom på et år og tre måneders fængsel for ulovlig våbenbesiddelse og trusler på livet mod en anden roma-familie.

Se også: Nu afgøres sigøjnerbossens skæbne: 'Gimi er meget bekymret'

I oktober valgte Østre Landsret dog at omstøde den straf og lade Levakovic-klanens overhoved blive i Danmark.

Det vakte et ramaskrig blandt den danske befolkning samt flere prominente politikere - heriblandt justitsminister Søren Pind, som nærmest krævede at få sagen prøvet i Højesteret.

Den 2. maj argumenterede anklagemyndigheden derfor, hvorfor Gimi Levakovic skal udvises i Højesteret.

Og det var særligt sigøjner-bossens 23 domme og manglende tilknytning til det danske arbejdsmarked, som anklagemyndigheden brugte som argument for en udvisning.

Gimi Levakovic risikerer udvisning til Kroatien - Højesteret fælder dom 12. maj. (Foto: Jakob Jørgensen) Krimi Levakovic frygter udvisning: Hans børn skal blive i Danmark

Derimod mente Levakovics forsvarsadvokat, Michael Juul Eriksen, ikke, at man kunne udvise Gimi, da han har forældremyndigheden over sine to mindreårige børn, som han har set en gang om ugen, mens han har været fængslet.

Hvis Højesteret dog vælger at stadfæste Østre Landsrets dom og lader Gimi Levakovic blive i Danmark, så kan sigøjnerbossen inden længe blive en fri mand.

Han har nemlig siddet to tredjedele af den straf, som han fik i landsretten, og det betyder, at han kan prøveløslades.

112 - 2. maj. 2016 - kl. 12:11 Levakovic-boss føler sig misforstået: Jeg håber bare, de tager hensyn til mine børn

Ekstra Bladet har gennem en årrække beskrevet Levakovic-klanens mange medlemmer og deres kriminelle handlinger.

Lige nu er fire medlemmer af familien udvist af Danmark. Det drejer sig om Gimi Levakovics to brødre Django og Stefano, samt nevøerne Jura Levakovic og Alpacino Petrovic.

Den ene, 28-årig Jura, har siddet så længe, at han kan prøveløslades og udvises, men han kæmper med næb og klør for at få lov til at blive i Danmark.

Gimi 'Boss' Levakovic kræves udvist af Danmark. (Foto: Jakob Jørgensen) 112 - 2. maj. 2016 - kl. 09:33 Levakovic-boss kræves udvist: Her er hans brogede CV

Det betyder, at han sidder frivilligt bag tremmer, mens hans sag behandles ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, selvom han altså kunne blive en fri mand i Kroatien.

Den mulighed vælger Gimi Levakovic ikke, såfremt han bliver udvist, har hans forsvarer Michael Juul Eriksen slået fast. Han vil have sagen prøvet ved den europæiske domstol, men vil ikke sidde bag tremmer, mens sagen behandles.

- Vi vil sørge for, at han bliver udvist så hurtigt som muligt, da det betyder, at han bliver løsladt. Vi vil ikke søge om, at han kan få lov til at blive i Danmark, mens sagen skal afgøres i EU. Han skal ikke sidde og vente fem år på en afgørelse, siger Levakovics advokat.

Dommen falder klokken 12.00. Se med live fra retten

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere