LIVE: Nu falder dommen over Don Ø

Anklagemyndigheden kræver, at både Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup bliver idømt ubetinget fængsel i en sag, hvor de er tiltalt for at manipulere med parkens aktier

I dag falder der dom i sagen, hvor to tidligere Parken-direktører, Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, sidder på anklagebænken.

Anklagemyndigheden mener, at Don Ø og Glistrup skal straffes med mindst to års fængsel for deres rolle i en af danmarkshistoriens største kursmanipulationssager.

Derudover skal de frakendes retten til at drive virksomhed og samlet set betale ca. 18 millioner kroner tilbage til staten, som anklageren mener, at de har tilegnet sig på ulovlig vis.

Udover Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup er også to andre personer tiltalt for at have holdt kursen kunstigt i live. Men anklagemyndigheden mener, at de kun skal have seks måneders fængsel, fordi de har spillet en langt mindre rolle i sagen.

- Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup skal begge have en væsentlig højere straf end de to andre tiltalte. De har begge haft afgørende og bærende roller og været dybt involveret i denne sag. På den baggrund skal de idømmes en fængselsstraf på ikke under to år, siger anklageren fra Bagmandspolitiet for et par måneder siden, at de holdt deres afsluttende procedure.

De sidste mange måneder, hvor retssagen har kørt, har anklagemyndigheden minutiøst gennemgået de forskellige faser en i den periode fra november 2007 til august 2008, hvor de mener, at manipulationen har fundet sted.

- Anklagemyndigheden er af den klare opfattelse af Parken har haft et formål, der helt eller delvist bestod i at påvirke kursen. Nuvel, man skulle bruge nogle aktier, men man har også været styret af kursen og har holdt hånden under kursen. Vi har fremlagt flere oplysninger, der støtter dette synspunkt, sagde Jan H. Hansen under sin procedure.

Både Glistrup og Østergaard nægter sig dog skyldige i anklagerne om at have holdt kurserne for Parken oppe i et kunstigt niveau.

Se med LIVE nu