Livstidsdømt: Lundins vej til friheden

I dag er det 15 år siden, at Peter Lundin blev dømt til fængsel på livstid - grovheden af hans forbrydelser vil blive vendt hver eneste gang, prøveløsladelse kommer på tale

I fjor behandlede retten Peter Lundins første anmodning om prøveløsladelse - den blev afvist. (Arkivfoto: Claus Lunde)
I fjor behandlede retten Peter Lundins første anmodning om prøveløsladelse - den blev afvist. (Arkivfoto: Claus Lunde)

Selvom Peter Lundin i dag har afsonet 15 år af sin livstidsdom, kan hans vej til friheden godt blive lang – meget lang endda. Til gengæld har den firedobbelte drabsmand sikkerhed for, at myndighederne én gang årligt skal tage stilling til, om han fortsat skal sidde indespærret.

Her skal både anklagemyndigheden og Retslægerådet udtale sig om den fare, hans eventuelle løsladelse kan udgøre for samfundet og om, hvorvidt han overhovedet er egnet til at komme på fri fod.

Det følger af den såkaldte straffuldbyrdelseslovs afsnit om prøveløsladelse af livstidsdømte: Hvis en livstidsfange får nej til prøveløsladelse efter afsoning af 12 år, skal myndighederne se på sagen igen et år senere, men først når vedkommende har udstået 14 år af dommen, kan den indsatte gå i retten for at få omstødt afgørelsen.

15 år
Peter Lundin befinder sig i den sidste kategori efter afsoning af de 15 år af den livstidsdom, som Østre Landsret i marts 2001 idømte ham for drabet på Marianne Pedersen og hendes to mindreårige drenge i deres hjem i Rødovre.

Allerede i fjor behandlede Retten i Glostrup derfor hans første ansøgning om prøveløsladelse, som blev afvist, og myndighederne skal nu én gang årligt vurdere, om hans situation har ændret sig på en måde, der kan tale for at give ham friheden.

Vurderingen vil bl.a. ske med udgangspunkt i grovheden af de forbrydelser, han har begået. Her vil det ikke alene veje tungt at han fuldstændig hjerteløst dræbte to børn og deres mor, da han gik amok en sommeraften i 2000. Det vil også tynge hans sag, at han allerede på det tidspunkt var dømt for drab på sin mor, som han dræbte i sit daværende hjemland, USA, i 1991.

Flere drab – flere år
Mordere, der har flere menneskeliv på samvittigheden, trækker nemlig gennemsnittet op, når det gælder antallet af afsoningsår. Set over ét sidder livstidsdømte knap 17 år i fængsel. Men politimorderen Palle Sørensen, der i 1965 skød og dræbte fire politifolk, afsonede i alt 33 år og otte måneder, før han blev løsladt.

Naum Conevski, der i 1985 fik livstidsfængsel for drab på to teenage-drenge, sidder også fortsat bag lås og slå – dog nu på Sct. Hans i Roskilde, fordi han under afsoningen er blevet erklæret sindssyg. Han har til dato været i myndighedernes varetægt i cirka 31 år.

Naum Conevski fra Jugoslavien blev i 1985 idømt livsvarigt fængsel for et dobbelmord. I 1984 likviderede han 2 skoledrenge på Femøren på Amager Strand. (Polfoto)
Naum Conevski fra Jugoslavien blev i 1985 idømt livsvarigt fængsel for et dobbelmord. I 1984 likviderede han 2 skoledrenge på Femøren på Amager Strand. (Polfoto)
 

Også den såkaldte Conny-morder, Claus Berggreen, der i 1971 og 1976 myrdede to piger, den syv-årige Conny på Nørrebro i København, og den 15-årige Connie i Randers, sad fængslet længere end gennemsnittet af livstidsdømte. Han døde på Vestre Fængsels sygeafsnit i 2001 og havde på det tidspunkt afsonet 25 år – dog afbrudt af to mislykkede udslusningsforsøg, hvor han forbrød sig mod betingelserne for sin prøveløsladelse og søgte selskab med mindreårige piger.

Conny-morderen var en af de livstidsdømte, der sad længst bag tremmer. (Polfoto/Viggo Landau)
Conny-morderen var en af de livstidsdømte, der sad længst bag tremmer. (Polfoto/Viggo Landau)
 

 

 

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere