Løbere beskudt med softguns

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at tre unge mænd er sigtet for at skyde med softgun pistoler mod motionsløbere i Varde. Man skal tænke sig gevaldigt om, når man har sådan en, fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi

Legetøjspistol til små, hårde plastikkugler, en såkaldt softgun eller airgun. Foto: Henrik Frydkjær.
Legetøjspistol til små, hårde plastikkugler, en såkaldt softgun eller airgun. Foto: Henrik Frydkjær.

Tre unge mænd født i 1995, 1998 og 1999 er alle tre sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter de mandag aften skød efter mitionsløbere. De tre drenge skød fra vindue på Vestervold i Varde mod løberne på den anden side af vejen. Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjylland Politi Allan Dalager.

Ingen løbere blev ramt, men det kan gå galt hvis man 'leger' med sådan slags legetøj fortæller vagtchefen.

- Det er små plastikkugler der i sig selv ikke er farlige, men hvis de rammer et øje kan det jo gå galt, siger Allan Dalager.

Vagtchefen fortæller, at i disse tider med højt beredskab, er der en helt anden grund til, at pistolerne kan være farlige.

- Noget helt andet er, at sådanne pistoler er utrolig vellignende, og derfor kan det altså være farligt, hvis man eksempelvis møder en patrulje. Vi kan jo også tage fejl af legetøjet. Ikke at vi skyder på hvem som helst, men man altså skal tænke sig gevaldigt om, siger vagtchefen.

Episoden blev anmeldt kl. 18.53 af en af motionsløberne selv. Ingen af dem er dog kommet noget til.

Syd- og Sønderjyllands politi oplyser at de har beslaglagt alle tre legetøjspistoler og drengene kan se frem til en bøde.

- Bøden starter typisk på 1500 kroner. Men altså, det er den samme paragraf, som når folk tisser på gaden. Man kan jo ikke kalde det drengestreger i den alder, men nok snare grov kådhed, siger Allan Dalager.

Han understreger også, at denne episode skal bruges til, at man skal vende folk til, at det bestemt ikke er acceptabelt at skyde rundt med disse pistoler.

Softgun pistoler er ikke ulovlige at have i hjemmet, men ulovlige at skyde med på denne måde.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere