Løkke afbryder ferie efter Sri Lanka-angreb

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afbryder sin ferie på Færøerne og rejser til Danmark, efter at flere bombeangreb har ramt Sri Lanka. Det bekræfter Statsministeriet overfor Ekstra Bladet

Hvad ved vi om personerne bag angrebene i Sri Lanka? Producer: Martin Lorentsen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har valgt at afbryde sin ferie på Færøerne og rejse til Danmark.

Det oplyser Statsministeriet til Ekstra Bladet.

Meldingen kommer, efter at flere bombeangreb har ramt Sri Lanka.

Løkkes beslutning om at afbryde sin ferie skal således ses 'i lyset af begivenhederne i Sri Lanka', oplyser Statsministeriet, der ikke har yderligere oplysninger om baggrunden for statsministerens beslutning.  

Otte eksplosioner
Sri Lanka er søndag morgen og formiddag blevet ramt af otte eksplosioner, som har fundet sted på hoteller og i katolske kirker. Mindst 207 mennesker, heraf mindst 35 udlændinge, er dræbt. 450 er såret.

Eksplosionerne har ramt i hovedstaden, Colombo, samt i byerne Dehiwela og Negombo, der ligger nær hovedstaden.

Ifølge Udenrigsministeriets Borgerservice er der forlydende om danskere blandt de dræbte. Men disse oplysninger er endnu ikke bekræftet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere