Løkke om svensk skoledrab: - Voldsomt og helt ufatteligt

Den danske statsminister har i dag været forbi den svenske ambassade i Danmark for at kondolere

Foto: AP
Foto: AP

Det tragiske skoledrab har rystet det svenske samfund, og de dræbte bliver i aften mindet med stearinlys ude foran den svenske skole, hvor drabene fandt sted.

Også her i Danmark har det berørt folk. Den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skriver i en opdatering på Facebook, at han tidligere på dagen var forbi den svenske ambassade i Danmark for at kondolere til den svenske ambassadør.

- Vores naboland, Sverige, har i dag oplevet en tragedie. Hele dagen har jeg tænkt på ofrene - læreren og den 11 årlige elev - der på Kronogårdsskolan i Trollhättan ud af det blå blev angrebet med døden til følge. Voldsomt og helt ufatteligt, skriver statsministeren blandt andet.

Se også: Dræbte mindes med stearinlys uden for svensk skole

Den 21-årige sværdmand Anton Lundin-Pettersson dræbte tidligere i dag en lærer og en 17-årig elev, mens han sårede to andre, før han selv blev skudt og dræbt af svensk politi på Kronan Skola i Trollhättan.

Også den svenske statsminister Stefan Löfven udtale sin sorg på et pressemøde på skolen torsdag eftermiddag.

- Det rammer os alle, og det er en sort dag for Sverige,

- Jeg vil have, at alle skolebørn i Sverige skal vide, at jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at de skal føle sig trygge, når de er i skole, sagde statsministeren blandt andet.

Politiet har endnu ikke ønsker at udtale sig om den unge mands motiv bag drabene.

Se også: Löfven vil ikke spekulere i motivet for skoledrab