Løsladt efter antiterroraktion: Nu er han fængslet

Østre Landsret har omgjort beslutning om at løslade sigtet i terrorsag

Sådan foregik politiets antiterroraktion, hvor de ransagede 20 forskellige adresser i hele landet. Video / redigering: Kenneth Meyer, Rene Schütze, Ritzau Scanpix / Henrik Houlberg

En af de mænd, der ved et grundlovsforhør blev løsladt efter en landsdækkende terroraktion, skal alligevel i fængsel.

Det har Østre Landsret afgjort, oplyser Københavns Politi på Twitter.

I alt ni personer blev af politiet krævet fængslet efter den omfattende aktion, som politiet foretog 11. december. Ud af de ni blev tre personer løsladt ved grundlovsforhørene, men en af de tre skal altså alligevel i fængsel frem til 8. januar.

Han var en af de fem personer, som blev krævet fængslet for at have forsøgt at finansiere og købe pistoler, som efter politiets opfattelse skulle bruges til et terrorangreb i Danmark eller udlandet.

Torsdag blev de anholdte i terrorsagen fremstillet i grundlovsforhør. Foto: Philip Davali 112 - 15. dec. 2019 - kl. 19:11 Korrespondent: Sådan kom efterretningstjeneste på sporet af terrormistænkte

Ved grundlovsforhøret blev to mænd fængslet, mens en kvinde og to andre mænd blev løsladt. Og det er altså en af de to mænd, der nu er fængslet.

Også i aftes var politiet til stede - her i Greve.
Politiet har været i aktion i syv forskellige politikredse og har ransaget og foretaget anholdelser. Foto: Kenneth Meyer 112 - 12. dec. 2019 - kl. 12:14 Sigtelse: Forsøgte at købe våben til aktion

Ved et andet grundlovsforhør blev en kvinde og to mænd fængslet for at ville fremstille bomber til brug ved en terroraktion.

Desuden blev en mand fængslet efter et grundlovsforhør i Odense. Det blev imidlertid afholdt for dobbeltlukkede døre, hvilket betyder at end ikke sigtelsen er offentligt kendt.

Firmaet, hvor den sigtede arbejder, leverer blandt andet panser til militære køretøjer. Arkivfoto: Otokar 112 - 14. dec. 2019 - kl. 13:03 Sigtet i terrorsagen: Arbejdspladsen producerer militær-udstyr

Politiet oplyste efter aktionen, at i alt cirka 20 personer var blevet anholdt. Dermed løslod politiet omkring 11 personer uden at kræve dem fængslet. Deres rolle i sagen er uvis.

I det hele taget er det begrænset med informationer, der er kommet oven på aktionen, men politiet og PET understregede, at de mente, der var planer om et angreb, men at de havde opfattelse af, at alle, der var involveret, var blevet anholdt, hvorfor der altså ikke længere var fare for det konkrete angreb.

I alt syv politikredse var involveret i aktionerne. Det drejer sig om politikredsene Østjylland, Københavns Vestegn, Nordjylland, Midt- og Vestjylland, Midt- og Vestsjælland, Fyn og København.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere