Løsladt efter kæmpe bombefund

36-årig erkender besiddelse af et stort lager af krysantemum-bomber

Cirka 600 krysantemum-bomber er fundet i Ølstykke.
Cirka 600 krysantemum-bomber er fundet i Ølstykke.

Den 36-årige mand, der sigtes for at have besiddet cirka 1200 krysantemum-bomber i et skur til sit hus i Ølstykke, er blevet løsladt ved et grundlovsforhør ved retten i Hillerød.

Nordsjællands politi krævede ham varetægtsfængslet af hensyn til opklaringen, men retten fandt ikke, at den 36-årige kunne påvirke politiets efterforskning, hvis han var på fri fod.

600 krysantemum-bomber er fundet i Ølstykke 112 - 8. apr. 2016 - kl. 13:20 Fandt 600 livsfarlige bomber i hus i Nordsjælland

Den 36-årige erkendte, at han havde været i besiddelse af de mange krysantemum-bomber, der ifølge politiets sigtelse var egnet til at forvolde fare for uskyldiges liv og helbred.

Bomberne blev fundet, da politiet kom for at ransage mandens hus torsdag aften. Han blev anholdt kl. 20.45.

Politiet fandt cirka 650 bomber i et skur til huset, mens tom emballage viser, at der har været yderligere cirka 600 bomber, som politiet formoder er blevet solgt.

De mange bomber blev formentlig indkøbt i 2014, men politiet har endnu ikke klarlagt de nærmere omstændigheder.

Politiet vil nu forsøge at finde frem til køberne af krysantemum-bomberne.

- Der er fundet forskellige størrelser, og vi skal have undersøgt farligheden af de enkelte og hvad der kunne være sket, hvis de alle var gået af. Huset ligger midt i en beboelseskvarter, forklarer anklager Mette Skov Hansen til Ekstra Bladet.

Den 36-årige sigtes efter fyrværkeriloven og straffelovens § 252 om at udsætte uskyldiges liv og helbred for fare.

1 af 2 
2 af 2 Cirka 600 krysantemum-bomber er fundet i Ølstykke.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere