London: Far til fire forsvundet sporløst efter julefrokost

Lucys værste mareridt - hendes partner har været forsvundet siden den 20. december

Frygten bliver større for hver time, der går. Lucy, der er mor til fire børn, oplever i øjeblikket sit livs værste mareridt.

Hendes 33-årige partner Anthony Knott, der arbejder som brandmand i London, har nemlig været forsvundet siden den 20, december, hvor han var til julefrokost og pub-crawling med nogle kolleger fra brandvæsenet.

Anthony Knott blev sidst set af sine kolleger, da han klokken 19.30 forlod værtshuset The Lamb i Fisher Street i Sussex.

Det skriver flere medier heriblandt BBC og Mirror 

I dag gik Lucy også aktivt ind i eftersøgningen af sin partner Anthony Knott og indtalte en appel til medierne gennem politiet i Sussex, hvor hun beder om hjælp til at finde sin partner:

- Anthony er en familiemand. Han elsker sit job. Han elsker sine venner, og han elsker sine børn. Og det er juleaften, siger Lucy og tilføjer:

- Det her er ikke noget, som han har gjort med vilje. Han ville aldrig blive væk. Derfor er vi meget bekymrede og frygter det værste, fordi han aldrig nogensinde kunne finde på at gøre sådan noget mod os, lyder det indtrængende fra Lucy, der beder alle om at give oplysninger til politiet i Sussex, hvis de har set Anthony eller ved noget om ham.

artiklen fortsætter under billedet

Far til fire og brandmand i London. Anthony Knotts har været forsvundet i fire dage siden en julefrokost. (Foto: Sussex Police)
Far til fire og brandmand i London. Anthony Knotts har været forsvundet i fire dage siden en julefrokost. (Foto: Sussex Police)
 

Ifølge en opdatering fra Lucy på Facebook har Anthony Knott ikke benyttet sit kreditkort siden i fredags, hvor han forlod pubben The Lamb. Og familien tænker nu det værste.

Anthony Knott er også halvprofessionel fodboldspiller for Orpington FC, der på Twitter har skrevet følgende:

'Vores ven og spiller Anthony Knott kom aldrig hjem efter jule-drinks med sine arbejdskolleger. Han er sidst set i området Lewes i Sussex. Han er 33 år og var iført mørke bukser og mørk jakke. Vi er meget bekymrede'.

Hos politiet i Sussex er man også meget bekymrede. I en udtalelse lyder det således:

'Vi er meget bekymrede for London-brandmanden Anthony Knott, der har været efterlyst siden fredag aften. Alle, der har set, eller ved noget om Anthony bedes ringe til politiet. Hvis han er syg, såret eller i fare, så vær venlig at ringe til alarmcentralen'.

Der er også sat store plakater op rundt omkring i Sussex-området, der efterlyser Anthony Knott.

Her er en plakat, der efterlyser Anthony Knott. (Foto: Missing)
Her er en plakat, der efterlyser Anthony Knott. (Foto: Missing)
 

 

 

 

 

 

1 af 3 Far til fire og brandmand i London. Anthony Knotts har været forsvundet i fire dage siden en julefrokost. (Foto: Sussex Police)
2 af 3 Her er en plakat, der efterlyser Anthony Knott. (Foto: Missing)
3 af 3 Anthony Knott er forsvundet sporløst siden den 20. december, hvor han var til julefrokost og pubcrawling med nogle kolleger fra brandvæsenet i London. Hans partner Lucy er meget bekymret. (Foto: Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere