Louisa myrdet i Marokko: En drøm nåede hun aldrig

Den 24-årige dansker, der blev fundet dræbt mandag, var en rejselysten kvinde, der var vild med naturen

Louisa Vesterager Jespersen blev fundet dræbt i Atlasbjergene syd for Marrakesh. Privatfoto
Louisa Vesterager Jespersen blev fundet dræbt i Atlasbjergene syd for Marrakesh. Privatfoto

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Louisa Vesterager Jespersen var en eventyrlysten kvinde, der har udforsket verden, før hendes liv endte på brutal vis på en rejse til Marokko med hendes norske studieveninde Maren Ueland.

De to kvinder blev mandag fundet myrdet i Atlasbjergene syd for Marrakesh, hvor politiet lige nu arbejder for at finde motivet til drabet på de to nordiske kvinder. Kvinderne blev fundet med knivmærker på halsen.

 

Her lander en politihelikopter med kriminalteknikkere i byen Imlil ved Atlasbjergene i Marokko, efter den danske og norske kvinde blev fundet dræbt. Video: Chouftv

På Facebook kan man blandt andet se Louisa Vesterager Jespersen i kajak på en brusende flod, på toppen af et bjerg i Norge, i håndstand på stranden i Playa del Carmen i Mexico, på langrendsski, i faldskærmsudspring og i zip-line over en slugt.

Men en særlig drøm nåede hun aldrig at få opfyldt. Hun kæmpede for at få lov til at blive Danmarks deltager i Fjällräven Polar Expedition 2018.

I sin præsentations-video på Youtube ser man den 24-årige dansker smile og fjolle på alle hendes eventyr i naturen, hvor hun beder folk om at stemme på hende, så hun kan komme med på ekspeditionen.

Politiet til stede i området, hvor de to unge kvinder mandag blev fundet dræbt. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 18. dec. 2018 - kl. 09:48 Mor til dræbt kvinde: Jeg brød sammen og var helt grædefærdig

- En drøm, der har printet sig fast i mine tanker lige siden, at jeg deltog i konkurrencen sidste år, hvor jeg endte på en andenplads. Jeg håber, ønsker og beder nu til, at jeg denne gang kan opnå min drøm, siger hun i videoen, hvor hun fortsætter:

- En drøm om at sparke sig frem på sin hundeslæde, at føle iskrystallerne ramme ens ansigt og at opleve udsigten til et infinitivt hvidt landskab. En drøm om at oplevede det storslåede og utæmmede arktis.

Hun forsøgte også at komme med på ekspeditionen året før, hvor hun efterfølgende takkede for den store opbakning og de mange stemmer.

I sit takke-opslag på Facebook skrev hun blandt andet:

- Selvom jeg ikke har noget erfaring med at være midt ude i arktis og vide hvordan man overlever sådan en kulde, er der ikke noget jeg vil hellere lige nu, end at blive kastet ud i det.

Hun gav også et indtryk af, hvem hun var som person.

- Alle jer, som kender mig, ved, at jeg brænder for mennesker, naturen og gerne noget lidt ekstremt. Og jeg elsker at inspirere jer med det! At modtage de sødeste hilsner undervejs, både om hvor tosset jeg er, men samtidig om hvordan jeg inspirerer jer, er noget af det der varmer allermest ind i mit lille hjerte, skrev hun.

Desværre endte Louisa Vesterager Jespersens eventyr på en bjergside i Marokko. En person er foreløbigt anholdt og varetægtsfængslet i Marrakesh.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere