LTF'ere fængslet for brandbomber mod café

Tre flasker hyldeblomstsaft blev ifølge politiets sigtelser mod fire bandefolk lavet om til molotovcocktails og kastet ind i en café

Fire LTF'ere er sigtet for et brandattentat mod Café Vik på Ålekistevej i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer
Fire LTF'ere er sigtet for et brandattentat mod Café Vik på Ålekistevej i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Fire personer, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger er tilknyttet den forbudte bande Loyal To Familia (LTF), er sigtet og varetægtsfængslet i en sag om brandattentat mod en café i Vanløse ved København.

Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret mod to af de sigtede i sagen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. Der er tale om to mænd på henholdsvis 26 og 20 år. Den 26-årige er tidligere dømt for blandt andet vold med døden til følge. Begge er beskyttet af navneforbud.

Ifølge sigtelserne mødtes de fire bandefolk sent om aftenen torsdag 19. september sidste år i en lejlighed på Frederiksberg for sammen at forberede et attentat mod Café Vik på Ålekistevej i Vanløse.

En af de sigtede havde ifølge politiet skaffet benzin. Efterfølgende købte den pågældende sammen med en af de tre andre angiveligt flasker med hyldeblomstsaft.

Saftevandsflaskerne blev i lejligheden, hvor den sigtede 26-årige har bopæl, omdannet til tre molotovcocktails.

Derpå tog to af de sigtede til Café Vik på Ålekistevej, smadrede ruderne, tændte brandbomberne og kastede dem ind i caféen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Klokken 23.54 fik Københavns Politi melding om branden.

- Vi fik en anmeldelse om en brand, og den er nu slukket. Vi undersøger sagen nærmere, sagde vagtchef Lars Westerweel.

Dengang ønskede politiet ikke at bekræfte Ekstra Bladets oplysninger om, at branden skyldtes molotovcocktails.

Grundlovsforhøret mod de to senest sigtede mænd i sagen blev i april holdt for lukkede døre, hvorfor Ekstra Bladet udelukkende har fået indblik i selve sigtelserne mod LTF-kvartetten.

Det har ej heller været muligt at få oplyst, hvordan de varetægtsfængslede forholder sig til sigtelserne mod dem.

Sæt lyd på Bandeland

Bandeland er Ekstra Bladets nye podcastserie af samme navn. Første sæson går bag en af Danmarks mest berygtede bander, Loyal to Familia.

Du kan gratis lytte til alle afsnit i serien her:





Der kommer et nyt på tirsdag. Læs mere på bandeland.dk.

1 af 3 Politiet ønskede efter branden i september ikke at bekræfte oplysninger om, at der var anvendt molotovcocktails. Foto: Kenneth Meyer
2 af 3 Ifølge sigtelserne mod de fire betragter politiet den 26-årige som den primære bag planlægningen af attentatet. Foto: Kenneth Meyer
3 af 3 Fire LTF'ere er sigtet for et brandattentat mod Café Vik på Ålekistevej i Vanløse. Foto: Kenneth Meyer