LTF'ere løsladt i likvideringssag

Topfigur og LTF-medlem løsladt i sag om drab på dansk direktør

Top-LTF'eren Tahir Ali Shan har siddet varetægtsfængslet siden februar i år, mens et 28-årigt LTF-medlem med dansk baggrund har været fængslet siden november 2019. De har sagen igennem nægtet sig skyldige i sigtelsen om drab.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

To drabssigtede medlemmer af Loyal to Familia er blevet løsladt af politiet efter flere måneder bag tremmer. De sad ellers varetægtsfængslet for en brutal likvidering af en 39-årig mand i København sidste år.

Det bekræfter Københavns Politi til Ekstra Bladet.

'Københavns Politi kan bekræfte, at der ved middagstid i dag er sket løsladelse af to personer i drabssagen fra Helgolandsgade. Sigtelsen mod dem er dog fortsat opretholdt', oplyser politiet.

Den 39-årige Martin Christensen gik sammen med sin højgravide kone ved højlys dag, da han 7. maj sidste år blev skudt i hovedet flere gange på klos hold.

Vidner har forklaret, at drabet mindede om en planlagt likvidering, hvor gerningsmanden blev set køre væk fra stedet i en sort Audi A4 Avant, der blev ført af en anden person, og som efterfølgende blev fundet stukket i brand i Sengeløse ved Høje Taastrup.

Politiet på gerningsstedet ved Helgolandsgade Vesterbro i København kort efter drabet. Foto: Kenneth Meyer
Politiet på gerningsstedet ved Helgolandsgade Vesterbro i København kort efter drabet. Foto: Kenneth Meyer

Top-LTF'eren Tahir Ali Shan har siddet varetægtsfængslet siden februar i år, mens et 28-årigt LTF-medlem med dansk baggrund har været fængslet siden november 2019. De har sagen igennem nægtet sig skyldige i sigtelsen om drab.

Tahir Ali Shan blev i forbindelse med sagen efterlyst af politiet og først efter tre måneder på flugt, blev han anholdt.

En bil blev fundet udbrændt efter drabet. Foto: Kenneth meyer Krimi Navneforbud ophævet: Bande-topfigur sigtet for likvidering

Ekstra Bladet har spurgt til baggrunden for løsladelsen, men det ønsker Københavns Politi ikke at uddybe.

Heller ikke Tahir Ali Shans forvarer Michael Juul Eriksen ønsker at kommentere løsladelsen. Tyge Trier, der repræsenterer den 28-årige, afviser tillige at udtale sig om sagen og dagens løsladelse.

Dog skriver advokaten i en mail til Ekstra Bladet, at 'løsladelsen var forventet'.

Med torsdagens løsladelse tyder meget på, at drabssagen kan være ved at smuldre for politiet. I forvejen er tre personer blevet løsladt i forbindelse med sagen.

Politiet ligger inde med overvågnignsbilleder af flugtbilen, der blev benyttet ved højlys dag tirsdag i forbindelse med det brutale drab på en 39-årig mand i Helgolandsgade. Foto: kenneth Meyer 112 - 9. maj. 2019 - kl. 12:14 Drab ved højlys dag: Politiet har film af flugtbilen

Sporede offers bil
Undervejs er det kommet frem, at drabet på den 39-årige direktør var aldeles planlagt.

Blandt andet benyttede gerningsmændene sig af en GPS-enhed, som forud for drabet blev placeret i direktørens Range Rover.

Det er politiets teori, at gerningsmændene derfor kunne følge med i direktørens færden og formentlig derved overraske ham, da han om eftermiddagen befandt sig på Helgolandsgade ud fra nummer 2 i København sammen med sin højgravide kone.

Kvinden blev vidne til den brutale likvidering, hvor Martin Christensen blev ramt af 9-10 skud. Han blev efterfølgende bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han senere afgik ved døden.

1 af 2 Det var her ud for Helgolandsgade 2, at gerningsmanden pludselig dukkede op og affyrede 9-10 skud. Foto: Kenneth Meyer
2 af 2 Top-LTF'eren Tahir Ali Shan har siddet varetægtsfængslet siden februar i år, mens et 28-årigt LTF-medlem med dansk baggrund har været fængslet siden november 2019. De har sagen igennem nægtet sig skyldige i sigtelsen om drab.