LTF'ere tiltalt: Afstraffede bandebror - kræves udvist af Danmark

Ifølge politiet kostede det et forhenværende LTF-medlem et halvt afrevet øre og brækket næse, at han ville forlade banden

De tre tiltalte spiller ifølge Ekstra Bladets oplysninger centrale roller i LTF. Arkivfoto: Ekstra Bladet
De tre tiltalte spiller ifølge Ekstra Bladets oplysninger centrale roller i LTF. Arkivfoto: Ekstra Bladet

Anklagemyndigheden kræver to medlemmer af banden Loyal to Familia (LTF) udvist af Danmark med inderejseforbud for bestandigt. Sammen med et tredje medlem af LTF er de tre tiltalt for at afstraffe en forhenværende bandebror, fordi han ville forlade banden. De nægter sig alle skyldige.

Overfaldet skete ifølge tiltalen mod trioen, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, den 20. oktober ved 22-tiden i området omkring Hans Tavsens Park på Nørrebro, hvor ofret blev overfaldet med slag og spark og adskillige gange og slået med en ukendt aflang genstand. Afstraffelsen medførte at ofret blandt andet fik revet sit højre øre halvt af, brækket næsen og knækket sin højre fortand.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var ofret et ledende medlem af den daværende LTF-afdeling i Aarhus. Han var taget til København i forbindelse med sit exit fra banden, hvilket ikke behagede de tre bandebrødre, der også spiller centrale roller i LTF.

LTF-tatovering

Ekstra Bladet var de første, der kunne fortælle om episoden og var tilstede, da den første af de tiltalte - en nu 31-årig mand af anden etnisk oprindelse - blev fremstillet i grundlovsforhør. Her nægtede han at udtale sig, og da han foldede hænderne på bordet foran sig, afslørede det en LTF-tatovering på venstre håndryg.

Senere samme dag blev endnu en af de tiltalte fremstillet i retten, og også han nægtede at udtale sig. Her er der tale om en nu 30-årig mand af anden etnisk oprindelse, som tidligere er dømt for lignende forhold.

Et par måneder senere blev den tredje person stillet for en dommer i Københavns Byret. I den forbindelse var flere personer med tilknytning til LTF var mødt op for at overvære grundlovsforhøret. En enkelt havde foreviget sit tilhørsforhold til banden med en omfangsrig tatovering på hals og ansigt.

Afstraffet

Det er ikke enestående, at det kan være risikabelt at forlade LTF. I en anden sag er tre andre LTF’ere tiltalte for at stå bag overfaldet på to unge, den ene kun 17 år, der havde meldt sig ud af LTF. Også her nægter de tiltalte sig skyldige.

Ifølge tiltalen blev eks-medlemmerne overfaldet 25. juni sidste år på en p-plads i Hastrupparken på Langelandsvej i Køge, hvor de fik adskillige slag og spark, blandt andet med et par krykker.

Efterfølgende de fik besked på, at de nu hver skyldte 100.000 kr. for at have meldt sig ud af LTF. Pengene skulle skaffes ved brug af deres NemID til optagelse af lån. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere