Luftpistoler og kastestjerner: Kæmpe razzia mod tysk Ku Klux Klan

Tysk politi ransagede lejligheder over hele landet og beslaglagde våben fra de 'nationalsocialistiske riddere'

En række våben, hvoraf flere var ulovlige, blev beslaglagt under den koordinerede politiaktion i Tyskland onsdag. Foto: Landeskriminalamt Baden-Württember
En række våben, hvoraf flere var ulovlige, blev beslaglagt under den koordinerede politiaktion i Tyskland onsdag. Foto: Landeskriminalamt Baden-Württember

Luftpistoler med ammunition, sværd, macheter, kastestjerner, butterfly-knive og politistave er blandt de mere end 100 våben, tysk politi beslaglagde onsdag.

12 lejligheder i otte delstater i Tyskland blev ransaget af omkring 200 betjente. De personer, der efterforskes, skulle efter sigende være medlemmer af den forening, de kalder 'National Socialist Knights of the Ku Klux Klan Deutschland'.

Det skriver blandt andet tyske Spiegel, Hamburger Morgenpost og Bild.

- Vi havde mistanke om, at dele af gruppen havde en plan om at anskaffe sig våben. Dertil havde de voldelige fantasier. De har alle deres højredrejede holdninger til fælles, som udtrykkes i en forherligelse af nationalsocialismen, sagde en talsmand for anklagemyndigheden Stuttgart.

17 personer blev kontrolleret ved ransagningerne, men ingen blev anholdt. Landsdækkende er omkring 40 personer anklaget.

Se også: Claus vil af med nazi-pynt: - Skal ikke hænge på mit juletræ

Afsløret af chat
En beslaglagt telefon fra en anden sag var det, der fik efterforskerne på sporet af den højre-ekstremistiske gruppe, da en online-chat på telefonen blev undersøgt.

Se også: 100 år efter massakre: Borgmester kræver massegrave åbnet

Gruppen skulle ifølge efterforskerne have skabt en struktur, hvor de får penge fra månedlige medlemskontingenter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der blev også blandt andet beslaglagt t-shirts med 'Ku Klux Klan' skrevet på og genstande med nazi-symboler. Nazisme er en forkortelse af det tyske ord for nationalsocialisme. Foto: Landeskriminalamt Baden-Württember
Der blev også blandt andet beslaglagt t-shirts med 'Ku Klux Klan' skrevet på og genstande med nazi-symboler. Nazisme er en forkortelse af det tyske ord for nationalsocialisme. Foto: Landeskriminalamt Baden-Württember

Gruppen kommunikerede mest over sociale medier, og nye medlemmer bliver rekrutteret over internettet.

Se også: Lokalt tysk politi undersøges efter hætteskandale

Tyske myndigheder har ikke fundet bevis for, at der skulle være nogen forbindelser mellem 'National Socialist Knights of the Ku Klux Klan Deutschland' og andre Ku Klux Klan-grupperinger.

Hvid magt
Ku Klux Klan blev oprettet i den amerikanske delstat Tennessee i 1865. De er mest kendt for at bære hvide kutter og brænde trækors af. Tidligere terroriserede klanens medlemmer byer på hesteryg i kampen mod sorte amerikaneres borgerrettigheder.

Den racistiske forening står bag bortførelser, mishandlinger og drab på sorte amerikanere og hvide modstandere.

Siden klanens begyndelse er den af flere omgange gået i opløsning for at opstå på ny, og de karakteristiske hvide kutter er ikke længere lige så udbredt.

Tidligere har Ku Klux Klan været én samlet gruppering, men siden 1950'erne er flere uafhængige grupper, der bærer samme navn, opstået.

I dag er nogle af grupperingerne rivaler. Men alle grupperinger gennem tiden har et fælles mål om hvid magt.

NRA-TV er bestemt ikke begejstrede for de nye karakterer i børneserien 'Thomas Tog'. Foto: NRA-TV Film, tv & radio - 14. sep. 2018 - kl. 10:45 Tæsk til Thomas Tog: KKK-hætte og ild på skinnerne

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere