Lur hackerne af: Her er deres værste tricks

Du kan udnytte viden om hackerne til at forhindre eller svække deres angreb markant

Hackernes verden er rykket meget tæt på danskernes hverdag de seneste år. Det stiller større krav til vores IT-viden og ikke mindst kulturen, når vi er på nettet.
Hackernes verden er rykket meget tæt på danskernes hverdag de seneste år. Det stiller større krav til vores IT-viden og ikke mindst kulturen, når vi er på nettet.

Umiddelbart virker hackernes metoder og værktøjer imponerende stærke efter weekendens store angreb på tusindvis af Windows-computere i 99 lande.

Men historien burde snarere være, at vi som computerbrugere er alt for nemme ofre. Basal viden om hackernes metoder kan nemlig forhindre eller som minimum svække angrebene markant.

Herunder kan lure fem af hackernes værste tricks af og bruge den viden til at beskytte dig bedre.

Se også: Hackere lammer verden: Sådan kan du se om du er ramt

Det er vigtigt at holde sine enheder opdateret.
Det er vigtigt at holde sine enheder opdateret.
 

Trick 1: Leder efter huller i osten

Et af hackernes vigtigste værktøjer er software, der systematisk scanner enheder som computere, mobiltelefoner og tablets, der er på nettet. Softwaren leder efter huller, der kan udnyttes til at få adgang.

Løsning: Det er dit ansvar at lukke hullerne. Det gør du effektivt ved automatisk at opdatere styresystemet på dine enheder. Og ved at holde den software, du bruger på fx din hjemmecomputer, opdateret til nyeste version.

Se også: Britiske hospitaler hacket: Frygter det kan ske i Danmark

Trick 2: Lokker med gratis varer

Det er et af de ældste tricks i 'hackernes håndbog', nemlig at lave gratis software som er meget fristende at lade være med at downloade. Det kan være små hjælpeprogrammer, der er sjove at bruge på dine enheder. Eller services, der giver dig gratis porno eller film og tv-serier. Problemet er bare, at både programmer og film giver dig en uønsket gæst i form af virus og ødelæggende software.

Løsning: Hold dig til anerkendte streamingtjenester og producenter af software, du har tillid til. Gratis på nettet er ofte fup eller ulovligt - og nogle gange begge dele.

Falske beskeder som denne har alene til formål at føre dig til en falsk side. Her risikerer du at downloade farlig software eller aflevere personlige oplysninger, som hackerne senere kan udnytte.
Falske beskeder som denne har alene til formål at føre dig til en falsk side. Her risikerer du at downloade farlig software eller aflevere personlige oplysninger, som hackerne senere kan udnytte.
 

Trick 3: Snyder sig til passwords

Det seneste år er mængden af falske mails og sms-beskeder eksploderet. Mange danskere har modtaget beskeder, der ligner noget fra banken, Postnord, Nets og andre af de tjenester, du ofte bruger. Hver gang er målet er få dig til at klikke på et link, føre dig til en falsk side og få dig til at taste dit brugernavn og password ind. Eller endnu værre at inficere din computer, når du er inde på den falske side.

Løsning: Naturligvis kan der være situationer, hvor dit password udløber, og du får en besked. Men beskeden vil normalt vises, når du på almindelig vis logger ind i tjenesten - ikke som en pludselig mail eller sms. Dit bedste forsvar er, at du aldrig klikker på links, der dukker uventet op i en mail eller sms. Føler du behov for at tjekke din tjeneste, så gå direkte til hjemmesiden ved selv at taste den ind. Lad os altid være med at sige ja til systembeskeder om, at nu skal der installeres et program - hvis du er det mindste i tvivl, så klik væk eller tast nej.

Se også: Tilfældigt trick kan have bremset massivt cyberangreb

 

Trick 4: Udnytter din dovenskab

Hvis hackerne skal have glæde af dit password og brugernavn, kan du hjælpe dem: genbrug kodeord og brugernavne på alle dine tjenester. Og lad være med at slå tofaktor bekræftelse på i de mange tjenester, der tilbyder det. Hackerne vil nemlig med glæde teste dit genbrugte brugernavn og password, de har hacket fra en usikker tjeneste eller fået af dig, på alle verdens største tjenester.

Løsning: Der står 'dum' i nakken på dig, hvis du genbruger adgangskoder. Og der står 'endnu dummere', hvis du undlader at bruge tofaktor bekræftelse, der er en ekstra kode, du får sendt til fx din mobil. Uden koden kan man ikke logge ind på tjenester som Facebook og iTunes fra en fremmed computer.

Se også: Gode råd: Sådan sikrer du din computer mod hackere

Betal - eller vi sletter dine filer. Men du må aldrig betale.
Betal - eller vi sletter dine filer. Men du må aldrig betale.

Se også: Fik hackerne ram på dig? Derfor skal du ALDRIG betale

Trick 5: Truer sig til penge

Afpresning er den største del af hackernes forretning. Det er nemlig ikke nok at ramme din computer. Der skal også komme penge ud af indsatsen.

Løsning: Betal aldrig - og vi gentager ALDRIG - hackerne. Gør du det, risikerer du selv at blive afpresset igen og måske for større beløb. Men du støtter samtidig en kriminel forretning til at vokse, hvis du betaler. Du skal heller aldrig kommunikere med hackerne eller stole på noget som helst, de skriver, lokker eller truer dig med. Hackerne er kriminelle og intet andet!

- Man giver sit hjerte til en idiot på et billede, som man kun taler og skriver sammen med. Alligevel flyver man op i skyerne. Det er sindssygt, siger Mariann, der nu drukner i ubetalte regninger og dyre hurtiglån. Vagthund Falsk datingprofil lokkede: Nu har Mariann mistet alt

12 gode råd om IT-sikkerhed

1 Klik med omtanke. Slå hjernen til når du modtager en mærkelig besked, der ser ud til at komme fra din bank, Postnord eller andre, der vil have dit brugernavn og password. Er du i tvivl, så tast selv adressen til for eksempel banken ind i stedet for at klikke på linket.

2 Benyt ekstra koder. Hvis du har mulighed for at slå to-faktor bekræftelse til på en nettjeneste så brug funktionen. Facebook, iTunes, Twitter og Gmail er blandt dem, der i dag tilbyder at sende dig en ekstra kode via sms eller en alternativ mailadresse. Uden koden kan man ikke misbruge dit brugernavn og password på en fremmed computer.

3 Genbrug aldrig. Nettets største dumhed er at bruge samme password og brugernavn overalt. Gør du det, er du hackernes nemmeste offer. For så skal de blot finde dine koder på en usikker tjeneste og teste dem på en række andre kendte hjemmesider. Skift jævnligt password.

4 Opdater din software. Hold styresystemet på dine enheder opdateret, men husk også at opdatere de programmer, du bruger. Hvis hackere finder ud af, at du bruger gammel software, kan de nemt udnytte et sikkerhedshul og trænge ind på din computer, tablet eller smartphone.

5 Brug app mod it-svindel. Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden driver app'en 'Mit digitale selvforsvar'. Ideen er blandt andet, at du kan blive advaret mod aktuelle trusler, når de opstår. Du kan finde app'en til både iPhone og Android.

6 Beskyt dig teknisk. Det kan være en god investering at have et nyere antivirusprogram og en firewall. Sidstnævnte er en slags digital bodyguard, der advarer dig, hvis der sker mistænkelige aktiviteter på din enhed.

7 Pas på offentlige computere. Tjekker du personlige nettjenester som din mail eller netbanken på en offentlig computer, for eksempel biblioteket, risikerer du, at andre følger med i din kommunikation. Log altid ordentligt ud af offentlige computere, når du forlader dem.

8 Undgå ukendte netværk. Trådløse gratis netværk på ferien eller andre steder i det offentlige rum er fristende, men også en stor risiko. Hvis du kommunikerer ukrypteret på nettet og logger på et gratis Wi-Fi-netværk, kan din trafik blive sendt igennem en hackers trådløse netværk og opsnappes.

9 Krypter dit internet. Dit private trådløse internet kan være en vej ind på din computer. Uden kode på dit netværk risikerer du også at blive misbrugt til ulovlig trafik, der føres tilbage til dig. Slå derfor krypteringen til på Wi-Fi-routeren og vælg et avanceret password.

10 Skjul dine oplysninger. Deler du private oplysninger som CPR-nummer, præcis adresse, mailadresse og andre data på nettet, følger hackerne med. Særligt de sociale netværk kan være en fælde, fordi du føler dig tryg – men hackerne ved godt, hvor de skal lede efter brugbare oplysninger.

11 Skrald kan afsløre dig. Fysiske breve med koder og personlige data om dig skal destrueres, inden du smider dem i skraldespanden. Krøller du bare papirerne sammen, er de nemme at samle sammen og snage i. Husk også at låse din fysiske postkasse.

12 Reager omgående. Hvis det går galt, eller du har en mistanke om, at du er blevet hacket, så reager omgående. Få spærret kreditkort og andet af værdi, som du frygter er blevet opsnappet. Brug professionelle værktøjer til at fjerne hackernes software og beskyt dig bedre.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere