Målløs ekspert: Alle alarmklokker burde have ringet

Bankerne burde langt tidligere have indberettet Britta Nielsen til SØIK, lyder kritik fra ekspert i hvidvask

Få overblikket over Britta Nielsens formodede svindel her. Redigering: Kristian Hansen

Kender du noget til kritisable forhold i forbindelse med kontrollen i Socialstyrelsen? Skriv direkte til journalisterne bag historien her.

- Alle alarmklokker burde have ringet.

Så kort og kontant er kritikken fra ekspert i hvidvask Jakob Dedenroth Bernhoft, der de seneste uger har fulgt straffesagen mod Britta Nielsen tæt.

Pengestrømmene ind og ud af Britta Nielsens konti i Danske Bank og Nordea var enorm. I en årrække reagerede bankerne ikke på de massive pengestrømme.

Selv har den tidligere HK'er erkendt, at hun igennem 21 år svindlede Britta Nielsen systematisk med midler fra Socialstyrelsen, som hun via knap 300 overførsler sendte mindst 111 millioner kroner sine egne konti.

Anklagemyndigheden mener dog, at beløbet nærmere er i underkanten af 117 millioner og at svindlen begyndte fire år tidligere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er ikke kun Britta Nielsen der risikerer straf efter hendes millionsvindel med midler fra Socialstyrelsen. Privatfoto
Det er ikke kun Britta Nielsen der risikerer straf efter hendes millionsvindel med midler fra Socialstyrelsen. Privatfoto

Ekspert: Ligner grov forsømmelse
Alligevel skete der tilsyneladende kun en enkelt indberetning af Britta Nielsens eksorbitante forbrug fra Nordea og Danske Bank til SØIKs Hvidvasksekretariat.

Den skete ifølge tidligere chef i SØIK Morten Nielsen Jakobsen tilbage i 2012 og blev foretaget af en unavngiven bank.

På det tidspunkt havde Britta Nielsen ifølge en opgørelse fra Børne- og Socialministeriet overført 79,1 millioner kroner til sig selv.

Artiklen fortsætter under grafikken...

- Ud fra de oplysninger, jeg har til rådighed, ser det ud til, at bankerne har forsømt deres indberetningspligt groft, lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft indehaver af rådgivningsvirksomheden RevisorJura, der blandt andet rådgiver i hvidvaskreglerne.

Ifølge hvidvaskloven har bankerne ellers pligt til at underrette SØIKs Hvidvasksekretariat, når der opstår mistanke om kriminalitet på grund af atypiske kontobevægelser så som store kontanthævninger eller overførsler.

Bagmandspolitiet snorksov

Det er ikke kun bankerne, der ser ud til at have sovet i timen i forbindelse med Britta Nielsens svindel.

Ekstra Bladet har tidligere fortalt, hvordan Hvidvasksekretariatet i bagmandspolitiet modtog 19. oktober 2012 en underretning om mistænkelige overførsler på omkring fem millioner kroner.

Pengene kom fra Socialministeriet og blev sat ind på Britta Nielsens private konto og til hendes daværende stutteris erhvervskonto.

Bagmandspolitiet undersøgte dog intet, selvom man var klar over, at Britta Nielsen arbejdede i Socialministeriet. I stedet sendte man sagen videre til SKAT, hvor sagen strandede.

Britta-alarmen gik igen hos politiet i 2016. Her modtog Bagmandspolitiet en underretning på en af de personer, som nu er medsigtet i svindelsagen - dvs. enten en af Britta Nielsens døtre eller søn.

Men heller ikke her reagerede SØIK, selvom Britta Nielsens cpr-nummer specifikt blev nævnt i underretningen.

Hævede 25 millioner kroner
Tirsdag i sidste uge fremlagde anklagemyndigheden i forbindelse med straffesagen mod Britta Nielsen, at den 65-årige bedrageritiltalte i perioden 1997-2018 foretog 2040 kontanthævninger fra sine konti i Danske Bank.

Samlet set løber hævningerne op i 25,2 millioner kroner.

Dertil kommer de enorme beløb, der ifølge SØIKs efterforskning blev overført direkte til Britta Nielsens konti via hendes job i Socialstyrelsen.

Foruden de store kontanthævninger hos Danske Bank er det dokumenteret, at Britta Nielsen overførte mere end ni millioner kroner fra sin konto i Nordea til sin konto i Sydafrika.

Artiklen fortsætter under grafikken...

Risikerer millionbøder
Overførslerne til Britta Nielsens konti, transaktionerne til udlandet samt de enorme kontanthævninger burde hver i sær være nok til indberetninger til Hvidvasksekretariatet, lyder det fra Jakob Dedenroth Bernhoft.

Han mener ikke, at en indberetning over en periode på mere end 20 år er nok.

- Formelt set kan en af bankerne at de har indberettet det. Men når det bliver ved med at fortsætte, så bør bankerne indberette igen. De kan ikke bare sidde på hænderne, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Han vurderer, at Danske Bank og Nordea kan risikere millionbøder for deres passivitet i sagen.

Bagmandspolitiet klapper i

Ekstra Bladet har forholdt SØIK - populært kaldet bagmandspolitiet - de oplysninger, der i forbindelse med Britta Nielsen-straffesagen er blevet tilgængelige for offentligheden.

Vi har spurgt, om efterforskningen af Britta Nielsen sagen og det faktum, at hun igennem årene kunne kanalisere penge direkte ind og videre på sine konti uden det skabte problemer hos Danske Bank og Nordea, har resulteret i sigtelser mod de to banker for brud på hvidvasklovgivningen.

Men SØIK ønsker ikke at kommentere sagen.

'SØIK har ikke mulighed for at kommentere enkeltpersoners forhold. Det gælder både for fysiske og juridiske personer,' skriver Rigsadvokaten i et kortfattet svar på Ekstra Bladets henvendelse.

Bankerne: Vi har tavshedspligt
Hverken Danske Bank eller Nordea vil udtale sig om den konkrete sag.

'Vi kan desværre ikke deltage i et interview, da vi som bank er underlagt en skærpet tavshedspligt, der betyder, at vi hverken må af- eller bekræfte et eventuelt kundeforhold, konkrete pengeoverførsler eller indberetninger til myndighederne,' skriver Nordea i en mail til Ekstra Bladet.

Nærmest identisk lyder svaret fra Danske Bank:

'Vi kan og må ikke kommentere konkrete sager, og vi kan ikke oplyse, hvad vi underretter myndighederne om, eller hvad vi historisk har underrettet myndighederne om,' oplyser banken i et kort skriftligt svar.

Kender du noget til kritisable forhold i forbindelse med kontrollen i Socialstyrelsen? Skriv direkte til journalisterne bag historien her.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere