Machete-mand hårdt såret: Franske soldater åbner ild nær Louvre

En fransk soldat har angiveligt skudt en person nær verdens mest berømte museum Louvre

Omkring klokken 10 åbnede en fransk soldat ild mod en person nær det kendte franske museum Louvre i hjertet af Paris. De franske myndigheder kalder episoden for 'en alvorlig hændelse'.

Det skete, efter en person angreb soldaten og dennes patrulje med en machete. Inden angriberen blev neutraliseret, nåede han at såre en af soldaterne overfladisk.

Ved en kort og improviseret pressekonference bekræfter politidirektør ved det parisiske politi, Michel Cadot, at manden var bevæbnet og angiveligt råbte 'Allahu Akbar' ('Gud er stor', red.).

Angriberen er alvorligt såret og blev ramt af fem skud i mave og ben.

Politiet er massivt tilstede i området omkring Louvre. Foto: AP
Politiet er massivt tilstede i området omkring Louvre. Foto: AP

Samtidig oplyser politidirektøren, at man har anholdt en anden mand, som man mener opførte sig mistænkeligt.

Foruden macheten var manden i besiddelse af en kuffert eller en taske. Indledningsvis frygtede myndighederne, at den kunne indeholde sprængstoffer, men Cadot oplyser, at det ikke er tilfældet.

- Vi har med et angreb fra en person at gøre, som tydeligt var aggressiv og udgjorde en reel trussel. Samtidig foranleder hans udtalelser os til at tro, at han forsøgte at udføre en terrorrelateret handling, siger Michel Cadot.

I forbindelse med skyderiet er området blevet evakueret. Metrostationen Palais Royal - Louvre Museum er lukket, og svært bevæbnede politistyrker patruljerer i området.

250 personer befandt sig på Louvre, mens det skete, og de er nu blevet flyttet til et sikrere område af museet, oplyser det franske Indenrigsministerium.

De seneste år har franske soldater været massivt tilstede i de franske gader, efter landet blev ramt af en række blodige terrorangreb.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere