Maddie-sag udvikler sig: Dræbte han flere børn?

Politifolk undersøger, om fængslet sexforbryder og mistænkt i Madeleine McCann-sagen kan sættes i forbindelse med uopklarede drab og overgreb på børn i flere lande

Tysk politi mistænker 43-årige Christian Brueckner for at have spillet en rolle i forbindelse med den treårige Madeleine McCanns forsvinden tilbage i maj 2007. Video/redigering: AP/Mikkel Cramon

Christian Brueckner har for alvor fået politiets drabsefterforskere på nakken.

Den dømte og fængslede tyske sexforbryder, som politiet mistænker for at have medvirket til at kidnappe og dræbe tre-årige Madeleine 'Maddie' McCann tilbage i maj 2007, granskes nu også for andre uopklarede bortførelser, overgreb og muligvis drab på børn.

Det drejer sig angiveligt blandt andet om en tysk teenager, der blev fundet død ved en belgisk kystby i 1996 samt en lille tysk pige, som forsvandt under en skovtur i 2015.

Her er den 43-årige dømt og fængslede sxforbryder Christian Brueckner, som tysk politi mistænker for at have spillet en rolle i forbindelse med den treårige Madeleine McCanns forsvinden tilbage i maj 2007. Foto: Shutterstock 112 - 5. jun. 2020 - kl. 19:34 Mistænker voldtægtsmand: Myrdede han Madeleine?

Det oplyser det anerkendte tyske medie Süddeutsche Zeitung med henvisning til unavngivne kilder i den efterforskningsenhed i BKA, Tysklands svar på det amerikanske forbundspoliti FBI, som efterforsker, hvad de opfatter som drabet på Maddie.

Masser af tip om Maddy
Hans Christian Wolters, talsmand for statsanklageren i den tyske by Braunschweig, afslører samtidig, at tysk politi i løbet af få dage har modtaget hundreder af henvendelser efter en politichefs sensationelle tv-udmelding om politiets konkrete mistanke mod Christian Brueckner i Maddy-sagen.

Christian Brueckner og Madeleine McCann. De befandt sig begge i Praia da Luz, da den lille pige forsvandt for aldrig siden at give livstegn fra sig. Foto: Politifoto
Christian Brueckner og Madeleine McCann. De befandt sig begge i Praia da Luz, da den lille pige forsvandt for aldrig siden at give livstegn fra sig. Foto: Politifoto
 

Den britiske pige forsvandt fra sine forældes ferielejlighed i den portugiske by Praia da Luz om aftenen 3. maj 2007. Hun sov i et af værelserne, mens hendes forældre spiste på en restaurant. Der har ikke siden været livstegn fra hende.

Christian Brueckner afsoner i forvejen lange fængselsstraffe i den nordtyske by Kiel for grove sexovergreb mod tyske børn og voldtægt af en 72-årig amerikansk dame. Begge forbrydelser blev begået for en del år siden, men førte først til dom i sidste år og i 2017.

Inga forsvandt i skov
En af de to andre uopklarede sager, som set i lyset af mistanken mod Christian Brueckner igen støves af i belgisk og tysk politi, retter sig ifølge Süddeutsche Zeitungs kilder imod den femårige 'Inga aus Schönebeck'.

Den femårige Inga, der forsvandt i en skov i den tyske delstat Sachsen-Anhalt tilbage i 2015. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
Den femårige Inga, der forsvandt i en skov i den tyske delstat Sachsen-Anhalt tilbage i 2015. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix
 

Den lille pige forsvandt 2. maj 2015 i forbindelse med en udflugt i en skov sammen med sine forældre. En stor eftersøgning blev efterfølgende sat i værk. Men Inga var som sunket i jorden.

Politiet hæfter sig ved, at Christan Brueckner angiveligt netop i den periode ejede et jordstykke i nærheden.

Fandt teenagepiges lig
Den anden uopklarede sag, som politiet tjekker Christan Brueckners mulige rolle i, er af endnu ældre dato. Den tager udgangspunkt i Carola Titze. Den 16-årige piges lig blev fundet tilbage i 1996 omkring det belgiske badested De Haan. Her ferierede den unge tysker sammen med sine forældre.

Pasfoto af den afdøde og dræbte Carola Titze. Den 16-årige piges lig blev fundet ved et belgisk badested i 1996. Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Pasfoto af den afdøde og dræbte Carola Titze. Den 16-årige piges lig blev fundet ved et belgisk badested i 1996. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Den afdøde teenager blev fundet ikke over 200 meter fra familiens opholdsted. Politiet var ikke i tvivl om, at der var tale om en drabssag men satte for fire år siden efterforskningen på pause. Det er ikke kommet frem i offentligheden, hvorfor Christian Brueckers færden er af interesse i netop den konkrete sag.

Endelig viser efterforskerne særlig interesse for en tysk dreng, der forsvandt i Portugal i 1996. Drengens far henvendte sig til politiet efter det mulige gennembrud i forhold til Madeleine McCann.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ikke beviser nok til retssag

Hans Christian Wolter, talsmand for den tyske anklagemyndigheden mener, at han har beviser for, at Madeleine McCann er død, og at Christian Brueckner 'stod bag ugerningen'. Det meldte han mandag ud til Sky News.

Politiets fantom-billeder af to mandspersoner, som vidner på aftenen for Madeleine McCanns forsvinden så omkring familiens lejlighed i portugisiske Praia da Luz. Efterforskerne har hæftet sig ved, at der er en vis fysisk lighed med Christian Brueckner, som mistænkes i sagen. Foto: Politifoto
Politiets fantom-billeder af to mandspersoner, som vidner på aftenen for Madeleine McCanns forsvinden så omkring familiens lejlighed i portugisiske Praia da Luz. Efterforskerne har hæftet sig ved, at der er en vis fysisk lighed med Christian Brueckner, som mistænkes i sagen. Foto: Politifoto

Han fastslog dog, at han ikke kan belyse det nærmere, og at materialet ikke rækker til at gennemføre en retssag.

Den fængslede tysker har kastet mistanke på sig selv ved at erklære overfor en ven, at han har viden om den forsvundne pige.

Desuden befandt han sig ifølge tysk politi i lokalområdet i Portugal, den aften Madeleine forsvandt. Han boede i en ejendom i nærheden.

Også det britiske Metropolitan Police har mødt genklang i offentligheden. Mindst 400 mennesker har henvendt sig med oplysninger om Gerry og Kate McCanns datter og hendes ukendte skæbne.