Mælkebil og personbil i sammenstød: Person fastklemt

En personbil og en mælkebil er kørt sammen i Skive

Ved du noget? Har du billeder? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En personbil og en mælkebil er stødt sammen i det nordlige Skive tidligt tirsdag.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til Ekstra Bladet.

Sammenstødet skete klokken 5.43 på Nørre Boulevard.

- Der er en person, der er fastklemt, og som skal klippes fri. Manden er kommet til skade, men er ved bevidsthed, siger Anders Olesen til Ekstra Bladet.

En del redningskøretøjer er ankommet til uheldsstedet.

- De har ikke ramt frontalt ind i hinanden, men har alligevel ramt hinanden på en sådan måde, så især personbilen er blevet meget skadet, forklarer vagtchefen.

Chaufføren i mælkebilen skulle være uskadt.

Ifølge politiet er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det skulle være et glatføreuheld.

- Nørre Boulevard er en af de større veje. Der er saltet, siger Anders Olesen.

Der er spærret af omkring uheldsstedet, oplyser politiet. Og der vil gå noget tid, før der er ryddet op efter uheldet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere