Magasin sagsøgt: Ny rapport om rystende gruppe-voldtægt

Nu sagsøger udskældt universitet legendarisk amerikansk magasin efter skandale om gruppevoldtægt, der viste sig at være særdeles tvivlsom

Studenterforeningen Phi Kappa Psi, hvor Jackie påstår at gruppevoldtægten fandt sted. 
(Foto: AP)
Studenterforeningen Phi Kappa Psi, hvor Jackie påstår at gruppevoldtægten fandt sted. (Foto: AP)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Det var en gruopvækkende og detaljeret beskrivelse af en ung kvindes liv, der blev traumatiseret og ødelagt, da Rolling Stone Magazine i november offentliggjorde historien om, hvordan hun var blevet udsat for en massevoldtægt.

Jackie, en studerende på UVA – University of Virginia – lukkede op for sin personlige beretning om, hvordan hun under en fest i september 2012 i en af universitetets studenterforeninger blev lokket i baghold på et værelse af sin date. Her dirigerede han en massevoldtægt, hvor hun blev holdt fast og tvunget til at yde oralsex på syv mandlige studerende.

Gruppevoldtægten skabte overskrifter og er til dato med mere end 2, 7 mio. klik på bladets onlineside en af magasinets mest læste nogensinde. Gruppevoldtægten af Jackie kom i kølvandet på flere måneders offentlig debat om seksuelle overgreb på gymnasier og universiteter i USA, der medførte politiske reaktioner og tiltag. Institutionerne beskyldes for at ignorere, mørklægge og underminere de seksuelle anmeldelser og for at tage mere hensyn til gerningsmændene end ofrene. Historien om Jackie var prikken over i’et og rystede kort sagt nationen.

Se hele undersøgelsen på Rolling Stone Magazine her.

Voldtægten krakelerede
Men et nyt chok indfandt sig allerede i starten af december, da historien begyndte at krakelere. Bl.a. Washington Post fulgte op på Jackies fortælling, som de ikke kunne få til at hænge sammen med fakta. Blandt andet afviste studenterforeningen simpelthen at have holdt fest den pågældende dag.

Da journalisten Sabrina Erdely endelig – og først efter historien var bragt - forsøgte at spore gerningsmanden, kunne hun ikke få bekræftet hans identitet. En samtale herefter mellem journalisten og Jackie udløste i sidste ende så mange advarselslamper, at magasinet officielt såede tvivl om deres egen spektakulære historie.

I dag, 5 måneder efter den tvivlsomme gruppevoldtægt kom for dagens lys, afslører en netop offentliggjort omfattende undersøgelse af forløbet, bestilt af Rolling Stone Magazine men udført af uvildige topprofessorer på Columbia School of Journalism i New York, at elementære fejl i research, redigering og procesfasen, må klandres den gigantiske medieskandale.

Konklusionen slår også fast, at havde de involverede til historien på Rolling Stone Magazine blot fulgt nogle af de oplagte journalistiske valg undervejs, ville de være stødt på oplagte tvivlsspørgsmål og modstridende oplysninger, hvorfor historien formentligt aldrig ville være blevet bragt.

En af Rolling Stones legendariske og udskældte forsider. Her er af bombemanden fra Boston-maraton.
En af Rolling Stones legendariske og udskældte forsider. Her er af bombemanden fra Boston-maraton.
 

 

’Smertefulde konklusioner’
Meget tyder på, at Jackie – som af sin advokat er blevet pålagt ikke at udtale sig i undersøgelsen – har opdigtet hele historien og har spundet en af USA’s mest velrenommerede og legendariske medieinstitutioner om sin løgnagtige lillefinger.

- Undersøgelsen er smertefuld læsning for mig personligt og for alle på Rolling Stone. Det er også på sin egen måde et fascinerende dokument, et journalistisk værk om en journalistisk fadæse. Med denne rapport tilbagekalder vi officielt ’A Rape on Campus’, skriver bladets ene hovedredaktør Will Dana i forordet til den kritiske rapport.

Heller ikke politiet i Charlottesville, Virginia har i efterforskningen kunnet identificere Jackies navngivne date og gerningsmand – eller verificere hendes anklager om gruppevoldtægten i øvrigt.

Sagsøges af universitetet
Historien, der blev til på baggrund af fem måneders arbejde, og hvor alle detaljer, fakta og oplysninger bliver dobbelt-tjekket af en særlig medarbejder inden udgivelsen, passerede altså erfarne reportere og adskillige hærdede redaktører uden, at nogen råbte vagt i gevær.

Ud fra et journalistisk synspunkt er der tale om gigantisk troværdigshed-knæk for magasinet, der har 48 år på bagen.

Ud fra et juridisk af slagsen kan de nu også se frem til et sagsanlæg fra Virginia Universitet og fra den pågældende studenterforening, der fik indstillet alle aktiviteter, mens sagen stod på.

Men ud fra et menneskeligt synspunkt synes det allerstørste offer at have ramt de unge kvindelige studerende som en boomerang: Reelle ofre for seksuelle overgreb på uddannelsesinstitutioner overalt i USA, som ikke tages seriøst og som til stadighed må finde sig i, at deres voldtægtsmand oftest ikke bortvises, kan nu få endnu sværere ved at få deres anmeldelser igennem systemet.

Den hårdtslående ørefigen til Rolling Stone Magazine får dog ikke umiddelbart konsekvenser for de involverede medarbejdere. Bladet meddeler også, at ingen nævneværdige omstruktureringer i den journalistiske proces vil finde sted.

Uddrag af den lange undersøgelse, som du kan læse ved at klikke på linket længere oppe, blev offentliggjort i det seneste magasin onsdag.

1 af 7 - Undskyld Jackie, står der på en seddel, sat op ved studenterforeningen på UVA efter Rolling Stone Magazine-historien blev publiceret i november 2014. (Foto: AP)
2 af 7 Charlottesville Politi har ikke kunnet verificere Jackies historie. (Foto: AP)
3 af 7 En af Jackies påståede venner tilbageviste flere af Rolling Stone Magazines påstande - baseret på Jackies udtalelser. (Foto: AP)
4 af 7 En af Rolling Stones legendariske forsider. Her er af bombemanden fra Boston-maraton. (Foto: AP)
5 af 7 Præsident Obama som forsidemand. (Foto: AP)
6 af 7 Michael Jackson i et udgave fra 1983. (Foto: AP)
7 af 7 Studenterforeningen Phi Kappa Psi, hvor Jackie påstår at gruppevoldtægten fandt sted. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere