Mand åbner ild mod menneskemængde i USA

En mand åbnede ild mod personer ved et lokalt mad-arrangement i den amerikanske storby Baltimore

En person blev dræbt og syv andre såret, da en mand søndag aften lokal tid åbnede ild i Baltimore. Video: Ruptly

Syv personer er sårede, og en person er død efter at en man åbnede ild mod en gruppe mennesker i den vestlige del af Baltimore søndag aften lokal tid.

Det oplyser flere amerikanske medier herunder CNN.

Myndighederne har endnu ikke identificeret gerningsmanden til det 'tragiske og kujonagtige' skyderi, fortæller politidirektør ved Baltimore politi Michael Harrison ved en pressekonference:

- Vi har brug for lokalsamfundets hjælp til at finde ud af, hvem der står bag og holde vedkommende ansvarlige for denne gerning.

Skyderiet skete i forbindelse med et udendørs fælleskøkken, der fandt sted ved et vejkryds og ifølge politidirektøren begyndte gerningsmanden at 'skyde efter tilfældige personer i mængden'.

Politiet oplyser, at de har fundet to forskellige typer af patronhylstre, hvilket kan indikerer, at en person i menneskemængden har skudt tilbage, fortæller politidirektøren.

- Vi tror, at der var en person mere, der affyrede et våben. Måske tilbage mod gerningsmanden, men det er stadig uvist, lyder det.

Politiet oplyser, at der ligeledes var et udendørs fælleskøkken på den anden side af vejen, men hvorvidt skyderiet har en forbindelse til det, er politiet stadig ved at undersøge:

- Når sådan noget her sker, så sker det ikke ved en tilfældighed. Der er mennesker i lokalmiljøet, der ved, hvem der er ude efter hvem, fortæller politidirektøren.

Tidligere var der gisninger om, hvorvidt skyderiet havde forbindelse til en kirke, der ligger lige ved siden af. Det skete, da man fandt en person, der var ramt af skud bag kirken. Men den senere efterforskning har vist, at vedkommende blev ramt af skud ved mad-arrangementet og efterfølgende søgte ly bag kirken, hvor han kollapsede, fortæller politidirektøren.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere